Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Dagligt Liv i Norden i det 16de
Aarhundrede
Alkymi med hellig Iver, saa af sin Genialitet
og sin Flakkelyst dreves rendt fra Land til Land,
stærk i Selvros som evnestærk, ikke mindre Bombastus
end Paracelsus, gjorde som Feltskær Felttog med i
Neapel og Nederlandene, besøgte i Danmark Sigbrit og
fulgte Christian den Andens Hær til Stockholm, for
foreløbigt at havne, 33 Aar gammel, som Professor
i Fysik og Medicin ved Universitetet i Basel. Han
er en af Tidens udprægede Typer. Kun et Aar kunde
han blive i Fred i Basel; thi hans Forelæsninger var
ikke som Tidens; han henviste til Naturiagttagelse,
ikke til Grækeres og Araberes lægevidenskabelige
Skribenter. Ja, han kastede en St. Hans Aften de
største gamle Avtoriteters Værker paa Baalet. Og han
talte ikke Latin, men Tysk. Og han helbredede ved
vidunderlige og ubekendte Kure i Hobetal de Syge,
der strømmede til ham, og tog sjældent eller aldrig
Betaling af dem.
En skærende Uretfærdighed i Øvrighedens Optræden imod
ham fordrev ham fra Basel, og fra 1528-1541 drog han
paany gennem Evropa, som en begejstret Naturens og
Naturevangeliets Apostel, ikke desto mindre opfyldt af
en religiøs Menneskekærlighed, urolig, vagabonderende,
reklamerende, overbevist om, at en Læge maa være en
Landstryger; thi Sygdommene selv fare vide og i hvert
Land har Sygdommene en anden Karakter: «Naturen er
en Bog, der læses til Fods. For hvert Land, Du ser,
vender Du et Blad i Naturens Lovbog». Træffende
siger Troeis-Lund om ham, at «gavmild, nøjsom, uklar,
opblæst og forsoren svingede han stadigt mellem at
være en Helgen og en Markeds-Gøgler». Han fandt sin
Død i 1541 ved et Fald; nogle Stimænd, som misundelige
Læger havde underkøbt, skal have styrtet ham ned fra
et højt Sted, saa han knustes.
Paracelsus saa personliggjort i Lægen den
hele Naturgranskning, drevet med Forbedring af
Menneskehedens Livsvilkaar for Øje. Derfor lovpriser
han Lægen. Intet kan lignes med den kyndige, lærde
Læge; han begriber alle Lemmernes Væsen i det store
Verdenslegeme; i Kendskabet til Naturens Liv har han
Nøglerne til Guds Rige; hans Kunst er den højeste;
i den bliver Mennesket Gud lig.
Med Finhed gør Troels-Lund opmærksom paa, at denne
Forgudelse af Naturforskeren ikke er en Smule mere
latterlig end den Forgudelse, for hvilken Romantiken
i den første Snes Aar af det 19. Aarhundrede giorde
Digteren til Genstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
