Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagligt Liv i Norden i det 16de Aarhundrede
113
Paracelsus’s Grundanskuelse møder os i Danmark i den
danske Videnskabs største Skikkelse, Tyge Brahe.
For ham er Kemi og Astronomi tæt forbundne, Kemien kun
Stjernekundskabens jordiske Side: «Livet er Strømmen,
der udgaar ,fra Gud og stiger mod Gud. Astronomien
ser Draaberne som de, af fulde Skaaler oppe fra,
tæt samlede i Strøm, glider ud over Faldet. Kemien
ser dem forneden, som de opløste i Skumbrus adskilte
stræber tilvejrs paany. Det er en og samme Livets
Strøm. Hver enkelt Draabe spejler hele Himlen».
Hvad han vilde grunde paa Hveen, var et Hjemsted
for den iagttagende Naturvidenskab, ikke for
Himmelkundskaben alene, men for Matematik og
Kemi og Meteorologi. Hans Trang til at fornemme
Verdensaltets Enhed og modtage Helhedsindtrykket var
saa stærk som hans Drift til Iagttagelse og Selvsyn
i det Enkelte. Og han samlede Elever i Flokkevis
om sig. Medens Universitetet i Kjøbenhavn var en
Kirkeskole, hvor den hele Undervisning var bygget
paa Avtoritet og hvor Lærere og Lærlinge docerede og
disputerede om skolastiske Taabeligheder paa barbarisk
Latin, slog Tyge Brahe sine Døre paa Hveen op for
Enhver, der vilde lære noget, ganske ligegyldigt om
han kom med en Eksamen bag sig eller uden: han modtog
ikke blot Matematikere og Kemikere, men unge Sømænd,
der attraaede Styrmandskundskaber, unge Landmænd, der
vilde lære Havebrug, Læg som Lærd, Kvinde som Mand;
han grundede en Skole for voksne, tænkende Mennesker,
i hvilken der ikke anerkendtes nogen anden Avtoritet
end Erfaringen, en Art «Folkehøjskole», men rigtignok
i en Stil, hvori ingen Grundtvigianer har anlagt
nogen.
I 1596 havde Tyge Brahe endnu været Gæst ved Christian
den Fjerdes Kroning. Aaret efter var han en forjagen,
af Kongen haanet, Landflygtig; hans Len ham fratagne,
Opholdet paa Hveen umuliggjort ham. Ja, man havde
forbudt ham at anstille Iagttagelser fra en Bastion
paa Vestervold og at foretage kemiske Forsøg i hans
egen Gaard i Kjøbenhavn.
Hvad var Grunden? Forfatteren svarer med denne
mesterlige Passus: «Forgæves søger man den alene i
Tyge Brahes Umed-gørlighed, hans Uvenners Indflydelse,
Lægers Brødnid, Bønders Klage, et Kapels Forfald, en
Fyrlygtes daarlige Pasning, en ung Konges Ømtaalighed:
alt Sligt var kun Anledninger. Den egenlige dybe,
afgørende Grund, der med Nødvendighed medførte hans
Fald, var det uoprettelige Misforhold mellem ham og
alle
G. Brandes: Samlede Skrifter. XV.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
