Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Bernstorff og den franske
Kultur
Hof var som bekendt hverken dansk eller norsk, men en
Han-noveraner, der efter Datidens Skik havde stillet
sig i den Magts Tjeneste, der syntes at love ham som
ung, fornem og talentfuld Mand det videst udstrakte
Virksomhedsfelt og den hurtigste Forfremmelse, naar
det saas, hvor evnestærk og pligtopfyldende han
var. Hans Valg var indskrænket, thi han vilde kun
tjene protestantiske Magter; Religionen betydede i
politisk Henseende langt mere for ham end Fødelandet,
og denne Opfattelse var ganske i Tidens Aand. Men
fra det Øjeblik af, da han havde valgt og var ble
ven ansat i Kongen af Danmarks Tjeneste, ofrede han
sig helt og fuldstændigt for den, endda han ikke
kunde Dansk og dansk Literatur stod ham saa fjernt,
at Holberg ikke nævnes i noget af hans Breve. I
Tyskland betragtes han som Fremmer af dansk Aandsliv
(se f. Eks. Langguths nye Bog om Christian Hieronymus
Esmarch og Gottinger Digterforbundet). Men hvad han
gjorde for Aandslivet i Norden, det gjorde han for det
tyske Aandsliv i Danmark, Klopstock, J. E. Schlegel,
Cramer, Niebuhr, og naar han understøttede Mænd som
Ewald og Sneedorf, var det uden personligt at have
et Indtryk af deres Værd Men af politisk Sindelag
var han mere dansk og paa en klogere og bedre Maade
dansk end nogen som helst Indfødt.
Johan Hartvig Bernstorffs Forhold til den franske
Kultur er meget ejendommeligt. Han anser den med
Rette paa hans Tid for den første. Han klæder sig
paa Fransk, spiser paa Fransk, skriver og taler
Sproget saa fuldendt, at selv Voltaire i et Brev
siger ham Artigheder derfor i de stærkeste Udtryk. Og
alligevel er han dybest inde aldeles upaavirket af
det 18. Aarhundredes franske Aand.
Han var opmærksom, agtpaagivende, flittig som
faa. Naar han udviklede sig til en saa overordenlig
politisk Praktiker, var det, fordi han ikke havde
forsømt nogen Lejlighed til at berige sin Aand med
Indsigt. Men al hans Originalitet som hele hans
Storhed var praktisk, ikke teoretisk. Hverken i sin
politiske eller i sin religiøse Grundsynsmaade modtog
han noget afgørende Indtryk af det 18. Aarhundredes
ypperste franske Literatur, og i sædelig Henseende
prellede det højere franske Selskabs Stil aldeles
af fra hans Aands strenge Grundsætninger og
protestantiske Stivhed.
Deri vilde intet underligt være, i Fald han havde
været en fordomsfuld Mand eller en aandeligt lidet
interesseret. Men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
