Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bernstorff og den franske Kultur
121
stik Modsatte er Tilfældet. Han kender nøje og
vurderer højt alle det franske Hofs skønne og
letfærdige Damer som Hertuginderne af Boufflers og
La Valliére, er deres stadige og kære Gæst, særligt
er han kendt med Fru de Pampadour, hvem han har
staaet nær, længe før hendes Ophøjelse til Ludvig
den Femtendes Elskerinde, og paa hvis Karakter
og Talenter han sætter overordenlig Pris. Han er
Ven af Hertugen af Ghoiseul, af Præsident Hénault,
af Montesquieu, med hvem han ugevis bor sammen paa
Landet, god Bekendt af Marivaux og Voltaire; han véd
og føler, at aldrig før er det faldet i hans Lod eller
vil det senere falde i hans Lod at omgaas Mennesker,
der saaledes staar paa Dannelsens Højde; men hverken
disse Mænds Kritik af Enevælden eller deres Vantro
overfor Troslærdommene smitter i ringeste Maade ham.
Han havde ikke i sin blotte Egenskab af Gesandt kunnet
trænge saaledes ind i det højeste Selskabs Liv, om
ikke en Kvinde havde aabnet ham Adgang. Alt fra han
var dansk Afsending i Frankfurt i 1741, havde han
kendt Marskal de Belle-Isle, som dér repræsenterede
Frankrig, og denne Mand vakte baade som Hærfører
og Diplomat Bernstorffs højeste Beundring. Ja,
man kan sige, at Marskallen som Statsmand hele hans
Liv Igennem forblev hans Ideal. Det var denne Mands
unge Hustru, som blev Bernstorffs kvindelige Forsyn,
saa længe hun levede, og hvem han som dansk Gesandt
i Frankrig saa omtrent hver Dag, til hvem han desuden
skrev mindst et Par Hundrede Gange om Aaret, i Reglen
flere Gange daglig, mens han fik fuldt saa mange
Breve og Billetter fra hende. Ikke desmindre var der,
som det synes, ikke andet end Venskab dem imellem,
og de mødtes ikke blot i Smag og Omdømme, men i deres
stærke Religiøsitet. At den hos hende var katolsk,
hos ham protestantisk, skilte dem ikke.
Dr. Aage Friis lader os i Uvished om Marskalindens
Alder. Damers Alder er jo undertiden noget usikker. Da
Bekendtskabet mellem Bernstorff og hende stiftes i
1741, kaldes hun 34aarig. Om hendes Mand hedder det
samtidig, at han var «midt i Halvtredserne», altsaa
ca. 55 Aar. Misforholdet i Alder mellem dem var da
ikke altfor stort, saa meget mindre som Marskallen
var en kraftig og hærdet Mand. Men senere hedder det:
«Marskalinden elskede sin mere end fyrret}^ve Aar
ældre Mand og var ham tro». Her har Belle-Isle da
pludselig faaet et Alderstillæg af en Snes Aar. Og
paa samme Sted siges det, at «Bern-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
