- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
126

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126 Albert
Thorvaldsen

gik hen at spise til Middag], bragte ham paa den
gode Tanke at fæste den dristige Stilling i Marmor:
at han derpaa trak Klæderne af den stakkels facchino
og kaldte ham Merkur, det har Winckelmann paa
Samvittigheden. Afklædningen kan man tilgive ham,
Navnet ikke.*

Der staa bogstaveligt tilgive. Og hvad Hr. Mauthner
ikke kan tilgive Thorvaldsen, det er Statuens
Navn. Han savner bittert den unge italienske Fyrs
Kostyme, hans Bukser og Støvler. Dog naar galt skal
være, dem kan han undvære. Men at Thorvaldsen omdøbte
Mennesket, at han af Figuren kun benyttede den lette,
foreløbige Siddens Motiv - det kan Hr. Mauthner end
ikke af Hensyn til det Mesterværk, som derved opstod,
skænke Tilgivelse for. Strenge, barske Hr. Mauthner!

Thorvaldsen var nu engang ingen Fotograf, der
frembragte stereoskopiske Billeder. Ingen var
længere fra Fotografien end han. Ikke desmindre taler
Hr. Mauthner undertiden som efter-lignede Thorvaldsen
efter bedste Evne, hvad han tilfældigt saa for sig,
og gav saa Efterligningen et gammelgræsk Navn. Han
har den utrolige Vending:

«Naar figurrige Grupper viser os ligegyldige
Mennesker, som har ladet sig fotografere i
søgte Stillinger, og vi derved skal tænke paa de
frygteligste Momenter fra den græske Heltetid - saa
negter vor Fantasi at gøre Tjeneste, og Omkostningerne
ved den indbildte Nydelse maa fuldstændig bestrides
af den gamle Skoletaske.»

Det er i Anledning af Thorvaldsens Basrelieffer fra
den græske Heltetid, Scenerne af Homer, Værker som
Briseis’s Bortførelse - et af de beundringsværdigste
Billedhuggerværker i den nyere Tid - og som Priamos’s
Knælen for Achilles for at opnaa Udleveringen af
Hektors Lig, at der er anvendt Ordet fotografere. Det
første Basrelief er det kraftigste, mest levende,
Thorvaldsen har udført; begge udmærker de sig ved den
strengeste Basrelief-Stil. Den, hvem de virkelig kan
minde om ligegyldige Mennesker, der har ladet sig
fotografere i søgte Stillinger, er vel neppe til;
den, der lader, som mindede de ham derom, er maaske
aandrig og overlegen; men han kan ikke vente alvorlig
Imødegaaen. Man gør hans Dom for megen Ære, hvis man
kalder den falsk; det er overhovedet ingen Dom; det
er Ord, som ikke giver mere Mening end Abracadabra.

Hr. Mauthner forstaar sig øjensynligt ikke paa
Billedhugger-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free