Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Albert
Thorvaldsen
Møde med den løfterige Blomsterknop i Haanden, uden
Øje eller Øre for noget ti! højre eller venstre.»
Ordene gengiver træffende og nøje det Indtryk,
Statuen gør paa et frisk og for Kunsten opladt
Sind. Hr. Mauthner ser i den et latterligt
(latterligt!) Kuriosum. Jeg véd den, hvem denne
Skikkelse i unge Aar har beroliget, næsten beaandet,
og som beskuede den med Andagt, i mørke Øjeblikke
fandt Trøst i den Forjættelse, Blomsterknoppen
bringer. Der er i denne Statue en from, hedensk
Mystik, som ligger et moderne Sinds Gudstjeneste
nærmere end nogen, der udstrømmer fra Billedværker
i den kristelige Middelalders Aand. - -
Hr. Mauthner udleder nu det hele Indbegreb af
Forsøg paa antik Renæssance i de germanske Lande fra
Winckelmann. Han roser denne for «med ualmindelig
Finfølelse, men manglende Kundskaber* at have
udskilt alt det, som i Virkeligheden havde tilhørt
et stort Tidsrum af det græske Kulturliv. «Manglende»
Kundskaber er vel en Trykfejl for «mangelfulde». Men
selv saaledes rettet er Udtrykket lidet
træffende. Winckelmanns Kundskabsforraad var stort;
det omfattede Alt, hvad der paa hans Tid var
genopdaget af den græske Kunst. Det var ikke hans
Skyld, at Apollo fra Belvedere for ham blev Typen paa
den fortrinligste græske Stil. Venus fra Milo var
da endnu ikke funden. Paastanden, at «han henviste
til den Tid, som indenfor den græske Verden besad
den største Kunstsandhed», er derfor ganske ligesaa
falsk som den, at hans Kundskaber var mangelfulde.
Imidlertid, Hr. Mauthner bebrejder hans Elever,
at de ikke af ham «lærte at være sande». Han
betragter Thorvaldsens Statuer, Holderlins Digte,
Goethes Iphigenia som ikke sande. Det er en mærkelig
Sprogbrug. - Den antike Indflydelse synes Hr. Mauthner
endnu farligere i Literaturen end i Kunsten, thi,
siger han, Kunsten havde dog kun ét Højdepunkt i
Oldtiden, nemlig Fidias, «Poesien havde to, Homer og
Sofokles. Hvor var den rigtige Højde? Dersom Sofokles
var Poesiens sidste Ord, saa blev Homer simpelthen
en stilløs Naturalists
Den, der, ligegyldigt i Sammenligning med
hvadsomhelst, i Homer ser en stilløs Naturalist, er
enten en Fossil fra Holbergs Dage eller en Bavian fra
vor egen Tid. Homer stilløs! Homer Naturalist! Der
gives i et vist Digterværk, kaldet Iliaden, en
niende Sang, som naaer det højeste af kunstnerisk
Karakteristik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
