Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Thorvaldsen
129
hvortil episk Digtning nogensinde er naaet. Der
gives i et andet Værk, kaldet Odysseen, en sjette
Sang, som naaer det højeste af stilfuld Ynde, der
er opnaaet i nogen Idyl - hvem tror, at Beundring
for Sofokles hos noget normalt Menneske kan virke
nedbrydende paa Beundringen for Saadanne Poesiers
udødelige Skønhed! Sligt er Mundsvejr, en tænkende
Forfatter uværdigt.
Det nytter ikke noget at rase mod Historiens
Udviklingsgang; det er det sletteste Middel til at
forstaa den. Det var den græske Renæssance i Kunsten
umuligt at tilbageføre den oprindelige græske Aand,
nøjagtigt som det var den lutherske Reformation
umuligt at tilbageføre den oprindelige evangeliske
Aand - Drømmen derom var en Indbildning. Man springer
ikke ud af sit Aarhundrede, og lige saa lidt 1500 som
2200 Aar tilbage i Tiden. Men dette betyder, ganske
ligesaa selvfølgeligt, ingenlunde, at der ikke skulde
være andet og mere og dybere at sige om den græske
Renæssance som om den lutherske Reformation end dette,
at de var Misgreb.
Og hvad særligt Thorvaldsen angaar, er det idetmindste
overflødigt at indlemme Hr. Mauthners Kritik i en
Literatur, der besidder et Værk som Julius Langes
Serge! og Thorvaldsen..
Hvad der ved Thorvaldsen har ærgret Hr. Mauthner,
det er, som vi saa, især hans Hang til at give de
Billedværker, han udfører med moderne Modeller for
Øje, gammelgræske Navne.
Hvad der ved Hr. Mauthner undrer mig personligt
mest, det er, at den Mand, der har skrevet Romaner
som Xanthippe og Hypatia, tager en ældre og ligesaa
anset Broder i Apollo dette saa ilde op.
I Hr. Mauthners nys udgivne Hypatia f. Eks. gør
han jo selv ikke andet end hvad han bebrejder
Thorvaldsen. Han skriver her etsteds:
«Livligt beklagede de, at de nu skulde tage Afsked
med Burschenlivet og dukke under i Filisteriet*
Talen er her ikke om Heidelbergstudenter med Cigaren
i Munden og Øllet paa Bordet, men om unge Studerende
i Athen en Snes Aar efter Julianus Apostata’s Død.
Et andet Sted hedder det: «Jeg er dernæst rig og ung
og klog. Og De er en fattig Frøken Professor, som er
afhængig af Deres Studenters Kollegiepenge. Alligevel
véd jeg, at jeg ikke kan byde Dem den berømte store
Lykke .... De maa altsaa for at blive min Kone gifte
Dem med mig uden den saakaldte
G. Brandes: Samlede Skrifter. XV.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
