Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Albert
Thorvaldsen
Kærlighed. Men ... De er for vis til ikke at indse,
at den saakaldte Kærlighed er det frækkeste af alle
Sansebedrag, med hvilke Naturen tager Mennesker og
Dyr ved Næsen.»
Den, der udtrykker sig med alle disse
Berliner-Vendinger og med denne uforfalskede
Berliner-Ironi, den, der bruger Benævnelser som
Frøken, Tiltaleord som De osv., skal ikke være en
tysk Referendar, der gør sin Kur til en studeret
Dame fra Zurich, men, saa underligt det klinger,
en gammel Græker ved Navn Troilos, der paa denne
Maade bejler til den berømte Hypatia, det lærde og
tænkende Alexandrias Stolthed, som blev stenet af de
Kristne Aar 415.
I Virkeligheden er, som Enhver straks ser, hans Navn
intet andet end Muller og hendes intet andet end
Schulze. Det moderne Kostyme, Korset og Briller,
har Hr. Mauthner uden Forlegenhed afført sin
Frk. Schulze. Her var der da maaske mere Anledning
end ovenfor til at anbringe Sætningen:
«Afklædningen kan man tilgive ham, Navnet ikke.»
II
(1887)
Af og til finder man i Levnedsløb, som udkommer
udenlands, et og andet hidtil ukendt eller hidtil
uoplyst Træk af Thorvaldsens Liv.
Saaledes bragte Malerinden Louise Seidlers Erindringer
1874 os den smukke og fine Skildring af Thorvaldsens
Kærlighedsforhold til den ildfulde tyske Skønhed Fanny
Caspers, hvis Navn Thiele ikke har villet nævne,
og om hvis gengældte Lidenskab for Thorvaldsen
han taler som Klynke-Trubadur: «Dette vor store
Kunstners Forhold bedrøvede hans Venner* eller
«Den anden Fran-cesca nød ikke længe sin sørgelige
Triumf». Bedrøvelsen og Sorgen stammer fra, at den
dejlige Fanny var i høj Grad medvirkende Aarsag til,
at Thorvaldsen afgjort sagde sig løs fra den stygge og
kedsommelige Skotlænderinde Miss Francesca Mackenzie,
med hvem han havde havt den Svaghed at forlove sig,
men som efter Brøndsteds gentagne Udsagn «vilde have
ennuyeret ham ihjel».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>