Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. V. Bissen
135
og hans Samlerglæde ved at tage dem med sig. Han
førte Snoge og Firben med sig til sit Værksted i
Rom fra sine Vandringer i Campagnen, og han bragte
alle Slags sydlandske Vækster rned sig fra Italien
til sin Have i Kjøbenhavn. Baade som Maler og som
Billedhugger var han da ogsaa en Naturdyrker; det var
jo først 23 Aar gammel, at han besluttede udelukkende
at ofre sig til Billedhuggerkunsten.
Vandrende paa sin Fod med Ernst Meyer fra Venedig
Italien igennem kom han 26 Aar gammel til Rom,
hvor den Gang Thorvaldsens Stjerne stod paa sit
Højdepunkt. Bissens Beundring for ham var stor;
men personligt nær kom han ikke den dobbelt saa
gamle Mester, og skønt man tidt ser ham betegnet
som Thorvaldsens Lærling, har han aldrig arbejdet i
hans Atelier. Thorvaldsen holdt fra først af den unge
Begynder i Afstand; senere da han, jævn og ligefrem
som han var, viste Bissen megen Elskværdighed,
vedligeholdt den en Gang tagne Afstand sig af sig
selv. Vilhelm Bissen mindes fra sine spæde Barneaar,
da han var 5-6 Aar gammel, tydeligt, at Thorvaldsen
hyppigt kom og hentede hele Familien i Vogn til det
romerske Selskabs pligtskyldige daglige Køretur
over Monte Pincio, men husker ogsaa, med hvilken
Ærefrygt den gamle Mand behandledes af Faderen,
saa at Barnet sad i bestandig Uro for at komme til
at sparke ham paa Benene, en Uro, der ikke føltes af
ham overfor nogen Anden. Thorvaldsen brugte den Gang
i 1841 Bissens Talent, overlod ham f. Eks. den hele
Udførelse af Guttenberg-Monumentet, hvortil han selv
neppe har leveret andet end en Tegning (gav ham med
sin Paaholdenhed naturligvis saa lidt som muligt for
Arbejdet); men noget hjerteligt eller kammeratligt
Fællesskab Imellem dem kunde ikke finde Sted.
Thorvaldsen har, saa vidt man kan skønne, paa én Gang
virket fremmende og hæmmende paa Bissen, fremmende,
for saa vidt der var saa meget at lære af ham med
Hensyn til Linjeskønhed, hæmmende, for saa vidt
hans Overlegenhed nødvendigvis maatte virke noget
trykkende, og fordi han drev sin unge Beundrer ind i
den afgjort antikvariske Retning. Det stod ikke den
Gang saa klart som nu for de Fremmeligste, at skal
Billedhuggerkunsten have en Fremtid, maa Kunstneren
ikke forholde sig til Kunst, men til Liv, ikke
indtage en tilbageskuende Holdning mod en Skønhed,
der har været, men stille sig i et lignende Forhold
til sit eget Folk og sin egen Tid som det, hvori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
