Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. V. Bissen
137
moderne Ting, en Smule gammeldags ud, forsaavidt
de er lidt enstonige i deres Holdning, lidt stive i
deres Ro. Herman Bissen havde ingenlunde lært af den
italienske Renæssance hvad han kunde have lært. Et
Værk som Donatellos malede Terrakotta-b}Tste af
Niccolo da Uzzano slaar, skønt 400 Aar ældre, alle
Bissens Byster af Marken. Men han har med sand
Genialitet forstaaet at gengive Grundkarakteren
hos sine Samtidige. Man se paa Heibergs Hoved; det
giver Manden helt: Kløgten, Fornemheden, det fine,
satiriske Smil, det Færdige og Ufrugtbare. Eller man
se paa Hauchs: den gamle Hals ligner et Knudetov;
Panden røber Entusiasten, Blikket Digteren, Munden
har Patetikerens os roiundum. Bissen var tilfulde en
Kunstner, der forstod; kan man maaske ikke med Rette
benævne ham Psykolog, saa kan man med Sandhed kalde
ham en Sjæleseer.
Det er en Menneskealder siden hans Skikkelse forsvandt
fra Kjøbenhavns Gader. Men den, der har set den, ser
den for sig endnu. Man glemmer ham ikke; han saa ud
som en stor Mand. Dog endnu bedre end paa Gaden tog
han sig ud I sit Atelier, det kære, gamle, smukke
Atelier ved Frederiksholms Kanal (med den smukke,
lille, sydlandske Have bagved), hvor hans Arbejder
staar den Dag idag, og hvor nu hans Søn huser som
Faderen før ham. Fra dette Atelier er næsten alle
danske Billedhuggere og mange norske, svenske, finske
gaaede ud. Dér stod i gamle Dage Walter Runeberg,
smidig og ung med lange, brune Lokker, som faldt ned
om Kinderne; dér arbejdede den fine, stille Nordmand
Middelthun, Welhavens Beundrer; dér gik Vilhelm Bissen
selv pur ung og blond som paa Marstrands Maleri;
og med en vis sky Ærefrygt saa den fremmede Besøger,
der var kendt med de Unge, hen paa den hvidskæggede
Mester, der arbejdede utor-styrret ved sin Kavallet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>