Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christoffer Eckersberg
143
Kongen glad, naar dygtige Kunstnere vil leve i
hans Land, og giver dem store Gehalter. Hjemme
har Eckersberg 300 Rd. og bliver behandlet som en
Malersvend.»
Man ser i Hannovers. Skrift Eckersberg optræde som
fattig Yngling, der med Møje opholder Livet ved
at anvende sit Talent industrielt og imødekomme
den barnlige Fordring til Tydeliggørelse, Datiden
stillede til Billeder og Malerier, Han er i denne
Tid hyppigt plat, og hvor han vil stige højere, er
han uselvstændig, efterligner Abildgaard. Først
under sit Ophold i Paris 1811 forstaar han,
28 Aar gammel, hvor nødvendigt del er at male
Alting efter Naturen. Han naaer efterhaanden
frem til personlig Farve-Iagttagelse, udfører
ejendommelige Friluftsmalerier, der intet Forhold
har til Tidsalderens historiske eller heroiske
Landskabs-stil. Han tror sig allerede udlært, da han
med sin haardnakkede Drift til Studiet paany begynder
forfra, lærer helt at se med sine egne Øjne, disse
Øjne, hvis Skarphed «snarere mindede om et optisk
end et organisk Apparat*. Hans Liv er et Talents
udholdende Stræben opad; han er ikke i Stand til
som Geniet at overspringe en Masse Mellemled. Det
Bedste i ham er «den morgenrene Aand» i hans Ungdoms
ypperste Billeder. Emil Hannover bestemmer træffende
Eckersbergs strengt personlige Anlæg efter disses
Gennembrud som «hans Øjnes særegne Konstruktion
for den haarfine Iagttagelse af Kendsgerningerne i
Naturen og hans Kærlighed til denne». Derudover,
hedder det videre, havde han megen Viden, en god
Del Kultur, men ingen medfødte Evner. Sund og simpel
som han var, ingen Poet, men en fremragende Prosaist,
bragte han ikke den danske Kunst en stor, ejendommelig
Personlighed; han gav den i sin Kunsts rene Spejl en
Afglans af Naturen, især i dens Ro, i dens normale
Tilstande. «Han blev», hedder det smukt, «i mere end
én Henseende en Lys-bringer for den danske Kunst,
men det varigste Lys, han har tilført den, er det
bogstavelige fra Vorherres egen Sol.»
Det Halvdunkle laa ikke for ham; der var ingen
Hemmeligheder i hans Væsen. Hvor han naaer højest
som i det Portræt af Thorvaldsen, der allerede blev
saa lidenskabeligt prist af Julius Lange i hans Bog
Om Kunstuærdi, selv dér er der ingen Dobbeltbund,
ingen Skjulthed, men Inspirationens lyse Flamme.
Det eftervises nu i Værket, at hvad Eckersberg
efter sin Tilbagevenden til Danmark og sin grundige
Bosættelse dér har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
