Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christoffer Eckersberg
145
sig som Arbejder af Eckersbergs Lignelsen er
umulig. - Tilbøjelighed til Sanddrahed var Eckersbergs
Passion. > Sanddruhed er allerede Tilbøjelighed til
at være sand. - Man spiser Frokost, ikke til Frokost;
man spiser derimod ikke Middag, men til Middag. -
Pligtopfyldenhed er et umuligt Ord og Udveer (i
Flertal) et forbandet grimt Udtryk.
Faa Sligt vilde maaske som sagt en gammel Skolemester
gøre opmærksom, i Fald der gaves Skoler, hvor man
lærte at skrive. Der gives jo imidlertid ingen, og da
Enhver uden synderligt Hensyn til Sprogets Vedtægter
og Stilens Renhed i vore Dage skriver, som han har
Lyst, vilde det være smaaligt at opholde sig ved
Saadant. Smaapletterne betyder lidet i et saa stort
anlagt og saa samvittighedsfuldt gennemført Værk. Det
holder Interessen fangen den hele Tid, mens man sysler
med det, endda Fremstillingen er rolig og ædru, som
dens Genstand er. Man følger med Tilfredsstillelse
et stadigt Stræbende og forsøgende Talent, naar dets
Levnedsløb er fremlagt for En med Klarhed.
Dette Levnedsløb virker som et borgerligt Skuespil;
men det ender tragisk. Den ærekære, aldrig ærgerrige,
nøjsomme, for-dringsløse Eckersberg ramtes i sine
sidste Leveaar af haarde Ulykker. Den Haand, der
havde besiddet en saa beundringsværdig Sikkerhed,
kom til at ryste saaledes, at den neppe kunde
holde Penslen. De Øjne, hvis Skarphed havde været
saa enestaaende, svækkedes og ramtes tilsidst af
fuldstændig Blindhed. Allerede før dette engang saa
ypperligt udrustede Legeme saaledes nedbrødes, havde
Publikums Gunst vendt sig fra den gamle Kunstner,
og Kunstkendere som Georg Carstensen og som den i
alt, hvad bildende Kunst angaar, utroligt ubegavede
M. Goldschmidt forfulgte i Pressen Eckersberg med
Spotterier. Hans Billeder købtes ikke mere. Otte
Aar før hans Død var hans samlede Aars-indtægt 1340
Kroner. I 1853 rev Koleraen ham bort.
Men Enden er jo sjældent andet end trist. Man siger
som Talemaade: I saa og saa Tilfælde vilde det Sidste
være værre end det Første. Ak! Det Sidste er vist
altid værre.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XV.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
