Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Dansk Kultur i det 19de
Aarhundrede
Ser man nu tilbage over Danmark i det 19de Aarhundrede
med det Spørgsmaal paa Læben, om Aarhundredets
Gang her tyder paa fortsat Fremskridt eller ikke,
da er der visse Fag, med Hensyn til hvilke der
neppe vil herske Tvivl. Hvad der findes af dansk
Musik og dansk Historieskrivning, er jo saa godt
som altsamraen frembragt i det forgangne Aarhundred,
og dansk Malerkunst er ligesom dansk Kunstindustri
først ret blomstret op i dets sidste Tiaar.
Noget forskelligt stiller Sagen sig for den
almindelige Bevidsthed, naar den dvæler ved den danske
Literatur i snevrere Forstand. Det er blevet Skik
eller Mode at tale om en Guldalder for dansk Sprog
og Aandsliv, som skulde falde indenfor Aarhundredets
første Halvdel. Men hvis det var sandt, at den danske
Literatur havde havt en saadan Guldalder for mere
end halvhundred Aar siden, saa maatte den Tid, der
er fulgt, jo betegnes som Sølv- eller Jernalderen,
og Nedgangen var paa dette højeste og fineste Omraade
utvivlsom.
Efter min Opfattelse lader man sig skuffe af den
Omstændighed, at de Mænd og Værker, som tilhører
denne fjernere Fortid, allerede er gaaede over
i Historien og er blevne stemplede som klassiske
Forfattere, klassiske Frembringelser, medens Dommen
over de Samtidige eller nys Afdøde nødvendigvis er
mindre afklaret; og Perspektivet mangler. Her kan
selvfølgelig kun være Tale om et Skøn; men efter mit
kan det i Aarhundredets sidste Halvdel Frembragte
meget vel holde Maal og Vægt med den første Halvdels
skønliterære, historisk-kritiske eller filosofiske
Arbejder, især da der for de historiske Skrifters
Vedkommende slet ikke kan være Tvivl om, hvor
Tyngdepunktet ligger.
Hvad den rene Digtning angaar, behøver man kun at
se hen til Tyskland for at finde en Skønliteratur,
indenfor hvilken Højdepunktet uomtvisteligt er
naaet i Aarhundredets første Aar. Med Schiller
mister Tyskland straks i det nittende Aarhundredes
Begyndelse sin Nationaldigter. Med Goethe mister det
efter Aarhundredets første Menneskealder sit største
poetiske Geni, hvem ingen senere Personlighed nok
saa fjernt kan sammenlignes med. I Heine taber det
endelig straks efter Aarhundredets Midte en Lyriker,
som ingen senere har naaet i Vid eller Ry.
Er nu noget Lignende Tilfældet i
Danmark? Ingenlunde. Der findes ikke blandt vore
udmærkede Digtere fra hin saakaldte Guldalder nogen
Aand af allerførste Rang. Det største Navn er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
