Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Kultur i det 19de Aarhundrede
149
Oehlenschlagers; men Fremtiden vil efter al
Sandsynlighed finde, at Holger Drachmanns Navn har
lige saa god en Klang. Man vil trods Blichers enkelte
Mesterværker og Fru Gyllembourgs Hverdagshistorier
ikke i Aarhundredets første Halvdel finde en
Novellist, der staar over Goldschmidt, ikke en
Kunsthistoriker, der overtræffer Julius Lange,
eller en Sprogkunstner og digterisk Kolorist, der
lader sig sammenligne med J. P. Jacobsen. Vistnok har
Danmark ikke efter 1850 frembragt nogen Tænker, der i
Oprindelighed kan staa ved Siden af Søren Kierkegaard;
men til Gengæld er de Tænkere, som vore Dage besidder,
helt frigjorte for den teologiske Skolastik, der har
gjort hans Værker forældede før Tiden.
Saa utvivlsomt som i den norske Literatur
har Fremskridtet ganske vist ikke været i den
danske. Der finder hist en ganske tydelig Stigning
Sted fra Wergeland til Bjørnson og fra Welhaven
til Ibsen. Danmark har ikke havt saa store Digtere
som Norge; Evnerne har ikke været saa stærkt
fortættede, ikke saaledes samlede paa ganske faa
Hænder i Danmark. Men at Aands-evnerne ikke har
været ringe, selv om de var mere spredte, faar man
et tydeligt Indtryk af ved at sammenligne den bedste
danske Journalistik ved det nittende Aarhundredes
Begyndelse med den bedste danske Journalistik ved
dets Slutning. Der har aldrig før været et Talent
som Hørups.
I dette Øjeblik er indenfor det danske Aandsliv
Bestræbelserne som Evnerne spredte; der er neppe
at skelne Grupper; hver Enkelt stræber paa egen
Haand. Dette er i og for sig hverken af det Gode
eller det Onde; men ønskeligt vilde det være, om
Forskellighederne mellem de Enkelte gik dybere
endnu, og om disse Enkelte end mere end nu var
paa deres Post mod færdige Støbeformer. Ingen
Farer truer et lille Samfunds Aandsliv mere end
denne første, at Individualiteterne uniformeres
og udviskes, og denne anden, at i de Hjerner, hvis
Ejendommelighed nogenlunde bevares, kommer de samme
Grundforestillinger atter og atter igen som Heste,
der gaar i Kres i en Cirkus. Jo mindre et Samfund
er, des vigtigere er det, at den Enkelte bevarer sin
Særegenhed, og ikke blot bevarer den, men fornyr den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
