Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Johan Ludvig
Heiberg
JOHAN LUDVIG HEIBERG
(1903)
To fremragende danske Forfattere, der i det, de
væsentligt vil have sagt, begge to har Ret, har
udtalt sig overmaade forskelligt om Johan Ludvig
Heiberg. Svend Leopold ønsker Tonen i en Del af den
danske Presse grundigt forbedret og mener med Rette,
at Heiberg har givet et fortræffeligt Eksempel. Carl
Ewald finder, at Literaturens Døde tager Luft og Lys
fra de Levende, og har uden ringeste Tvivl ikke mindre
Ret i denne sin Opfattelse. Men hvad Heiberg angaar,
turde ingen af dem have Ret.
Carl Ewald finder «mere levende Liv i Bøllernes
Jargon end i Johan Ludvig Heibergs samtlige
Dikkedarer*. Dikkedarer som Udtryk for hin dog
ingenlunde helt uefne Mands samlede poetiske og
prosaiske Skrifter er lige haardt nok.
Svend Leopold til Gengæld ser i Heiberg en Tidsalders
dannende og velgørende Enehersker, hvis Aand han
anraaber under Ønsket om at se den rejse sig af
Graven for at beherske og lede os paany. For Leopold
er Heiberg Dannelsesaristokraten, og Ordet forklares
saaledes: «Det er Aristokrati at gaa imod Tiden, at
stille sig i store og utidssvarende Ideers Tjeneste
til et Folks Tarv, at udsætte sig for det Masseagtiges
Vrede og Protest».
Man skulde forsværge, at der her var Tale om
Heiberg. Han bliver hos Leopold en Eneboer, en
altovervældende Forædler, en Storhed, som nutildags
bittert savnes. Er det virkelig Fru Gyllembourgs Søn,
Fru Heibergs Mand, som søges saaledes karakteriseret?
Han er øjensynligt bleven grundigt omkalfatret efter
et den unge Forfatter foresvævende Ideal.
Det hedder hos Leopold: «Han følte sig stærk, fordi
han var ene; de Stærke er altid mægtigst i Enrum*.
Det smager af Thomas Carlyle, af Søren Kierkegaard,
af Henrik Ibsen, af Friedrich Nietzsche, af andre
endnu. Men hvad har det med Heiberg at gøre? Heiberg
var en selskabelig Natur, og han forholdt sig til
Selskabet, morede Selskabet, opdrog Selskabet og var
dets Yndling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
