- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
152

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152 Johan Ludvig
Heiberg

Leopold tiltror endelig Heiberg en adskilligt
mere gennemgribende Indflydelse, end han i sine
Velmagtsdage havde. Som Stilist burde den unge
Forfatter ikke i den Grad forfalde til Brugen af Ordet
hel. Leopolds Stil er idetmindste ikke Heibergsk. Han
skriver:

En af de faa Dannelsesaristokrater herhjemme, der
fuldt og helt har sat et aristokratisk Præg paa en
hel Tidsalder... Han fremkaldte en hel Hærskare
af Imitatorer og til overmaade Held for hele den
offenlige Tone. Man laSse den Tids Blade, den slebne
og noble Jargon, hele denne Afglans af Mesterens ædle
og fornemt udsøgte Stil. Igennem denne ene Mand fik
et helt Folk et Skær af Dannelsesaristokrati over sig,
der siden desværre helt har fortabt sig.

Dette er altformegen Helhed.

Heiberg havde i levende Live Oehlenschlagers
Tilhængere, Soranernes Kres, Grundtvigs store Flok,
Sibberns Elever, Kierkegaards Beundrere, Høedts
Venner, de liberale Blades Redaktioner og disses
Publikum imod sig. Først efter sin Død blev han et Par
Aar forgudet og, da hans Samlede Skrifter saa udkom,
virkelig læst.

Det er netop efter sin Død, at han - altfor længe -
har behersket det kongelige Teater i Kjøbenhavn og
virket som en Hindring for ny og bedre Kunst. Han var
over os for nylig til, at vi allerede nu tør ønske
ham tilbage.––––-

Man kan forstaa og føle med Carl Ewalds Uvilje over
den umaadelige Plads, som saakaldte Klassikere optager
paa Scenerne, uden derfor at dele hans Sværmeri for
Bøllejargonen. Herregud, at disse gæve Mænd og danske
Forfattere ikke kan have lidt flere Afskygninger i
deres Dadel som i deres Ros! Hvorfor skal vi altid
som den fulde Bonde falde ned paa den ene eller paa
den anden Side af Hesten?

Der er jo den Dag idag saa meget Værdifuldt og
Blivende hos Heiberg. Først enkelte af hans Digte,
et festligt som Vaaren og Freden, eller et elegisk
som det over hans Ungdomsveninde Adelaide af
Bombelles eller saa mangt et naturbeskrivende og
romantisk. Den fine og kloge Mand havde en lyrisk
Aare, var overhovedet - hvad andet man end har sagt -
en sand Digter.

Tag Nøddeknækkerne eller En Sjæl efter Døden eller
Syvsover-dag; det er Digterværker. Er der Mening i
den Ytring, at En Sjæl efter Døden er Dikkedarer? I
saa Fald, hvad er da det, de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free