Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 Søren
Kierkegaard
til noget andet; men lidt underligt er det
ligefuldt at iagttage, efter hvilke Regler i Danmark
Mindesmærker sættes. Af Kierkegaards Samtidige,
hvem han betragtede som sine Modsætninger eller
Modstandere, har Mynster, Martensen og Grundtvig
pompøse Mindesmærker i Kjøbenhavn. Selv Carit Etlar
faar nu sit Monument. Om Kierkegaard alene minder
hverken Sten eller Bronce; han var jo nemlig hverken i
sin Levetid eller ved sin Død officiel, og er man ikke
det, saa venter man i Danmark gerne paa Mindesmærket,
til Ingen mere husker, hvordan man saa ud.
Længe troede man, der slet intet Portræt gaves
af Kierkegaard. I Aarenes Løb er en Del Tegninger
komne for Dagen, som Subskriptionsplanen alle sammen
bringer. Enkelte af dem, især en Karikaturtegning af
Marstrand, er interessante; men det maa tilstaas,
at de ser ud, som forestillede de fire forskellige
Personer. Næseryggen gaar f. Eks. indad paa en af
Tegningerne, udad paa en anden. Hovedet paa Marstrands
Tegning har nogen Lighed med Rasmus Nielsens Hoved,
saa man faar det Indtryk, at Eleven - som det
undertiden ses - har arrangeret sit Ansigt en Smule
i Overensstemmelse med Mesterens.
Udgivelsen af de Samlede Værker - et saare vanskeligt
Arbejd, der kræver mange Forudsætninger - besørges af
tre fremragende Videnskabsmænd, Dr. A. B. Drachmann,
Pro f. /. L. Heiberg og Bibliotekar H. O. Lange,
som har fordelt Arbejdet imellem sig. Alle Udgiverne
underkaster sig det svære Arbejde at sammenligne
Teksterne med den i de bevarede Haandskrifter. Saavidt
man af et enkelt Hefte formaar at skønne, bliver
Udgivelsen mønstergyldig. Under næsten hver eneste
Side findes tilføjet Anmærkninger, som oplyser alle
Hentydninger eller ikke straks forstaaelige Steder,
og disse første Anmærkninger røber, som venteligt var,
Prof. Heibergs grundige og mangesidige Lærdom. Lidt
urimeligt forekommer det, at fire græske Linjer
af Aristofanes i Anmærkningen gengives i en tysk
Oversættelse. Prof. Heiberg maatte vel kunne magte
en dansk, saa meget mere som han har fundet sig
foranlediget til at rette i Droysens tyske.
Subskriptionsplanen, der ikke indskrænker sig til en
almindelig Opfordring til at anskaffe Værkerne, hævder
ikke blot Kierkegaards Betydning, men ogsaa at denne
Betydning niere og mere anerkendes i Norge, Sverig og
Tyskland som i Danmark, og der henvises til de mange
Bøger, som i de senere Aar er udkomne om ham. Mon
ikke det Ønskelige her til en vis Grad er sat i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
