Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
155
det Opnaaedes Sted? Med Undtagelse af Prof. Høffdings
gennemtænkte og lærerige Skrift kan neppe noget af de
i de senere Aar i de nordiske Lande udkomne Skrifter
om Kierkegaard siges at have beriget Indsigten i hans
Væsen, og i Tyskland er han, saavidt vides, ganske og
aldeles falden i Teologernes Hænder; for det store,
intelligente, læsende Publikum er han neppe en Gang
et Navn.
Mon han er stort mere end et Navn for Ungdommen
og for det opvoksende Slægtled i Danmark eller
Norge? Spørgsmaalet er ikke let at besvare; men
sikkert er det, at man i de sidste tyve Aar sjældent
hører ham omtalt, sjældent ser ham paaberaabt eller
anført. Han sysselsætter ikke Nutiden. Naar man
betænker, hvor meget ringere Skikkelser der i vore
Dage optager Forgrunden, tør man haabe, at den ny
Folkeudgave, der bringer den store Befolkning alle
disse aandfulde, vidfulde og skarpsindige Bøger ind ad
Døren, vil raade Bod paa den Formørkelse, Kierkegaards
Stjerne i længere Tid har været Genstand for. Man
behøver ikke at kaste mange Blik i hans Bøger for
at fornemme denne Skikkelses aandelige Overlegenhed
og for at begribe, at den er uoverspringelig for
enhver den, der vil danne sig et Begreb om vore
Dages nordiske Kultur. Thi et Kraftuddrag af hans
Skrifters Aand vil draabevis genfindes overalt,
hvor der i nordisk Aandsliv efter ham er brygget
en styrkende, hidsende eller lægende Drik. Han
findes rundt omkring, hos Ibsen som hos Hørup,
hos den frie Tænknings Skribenter som i den indre
Mission. Forsaavidt der i den sidste er et Glimt af
Aand, saa stammer det fra ham, og taget som Helhed
er Missionen den Skygge, hans store Skikkelse har
kastet. Med al sit Væsens Radikalisme opgav han jo
ikke nogen Trævl af den mest gammeldags Rettroenhed,
og medens enhver mildere Kristendomsopfattelse var
ham en Gru, fandt han en heftig Tilfredsstillelse i at
spænde Kravet paa Forsagelse saa stærkt, det lod sig
tænke. Han var som Grubler og som Lidenskabsmenneske
vistnok større end nogen anden dansk Mand; han havde
som aandelig Stridsmand de ualmindeligste Kræfter. Men
han var ikke nogen Lysskikkelse.
Saa stor hans aandelige Gerning var, kan hans Liv ikke
kaldes stort. Det henrandt i Kjøbenhavn, der omkring
Aar 1840 i bogstavelig som i aandelig Forstand var
en endnu mindre By end nutildags. Det kommer jo,
naar Talen er om en Tænker, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
