Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Brøchner og Christian Molbech
163
Verdslighed forud for hende, var iøvrigt som hun
hjertensgod og ligefrem i sit Følelsesliv.
Der havde for Brøchner været en eneste Maade at
vinde og bevare Costanza paa, den ganske simple, at
blive hos hende til han kunde tage hende med sig,
at vinde og erobre hende med Legeme og Sjæl. Men
helt nordisk og strengt ærbar, som han var, havde
han fra første Færd titusind Betænkeligheder, der
spærrede ham ude fra Gostanza, Forskellen i Fædreland,
Sprog, Religion, Opdragelse, hans Fattigdom og hendes,
Karakterernes Uensartethed. Mellem 1847 og 1852 saas
de slet ikke. Og selv under Brøchners andet Ophold
i Rom havde de end ikke truffet sammen, dersom ikke
Molbech havde bragt dem i Forbindelse med hinanden
paany. Fem Ungdomsaar var da gaaede tabt for deres
Samliv. Brøchner føler det øjensynligt med Smerte. Men
paany er han Hamlet. Neppe nærmer Gostanza sig ham
igen, neppe drages han atter til hende, før Skrupierne
indfinder sig i Skarevis. Han føler det som Pligt
at bryde; ja han taler om den ny Pligt, Bruddet vil
paalægge ham, den nemlig, aldrig at knytte sig til
nogen anden Kvinde. Her forvandler Hamlet sig endog
til Don Quijote. Men saa optøes hans kunstige Kulde;
et naturligt og simpelt Kærlighedsforhold synes i
Begreb med at udvikle sig iraellem dem. End ikke
hendes katolske Tro føles længer som noget, der
skiller. (Hvor skulde den ogsaa kunne det!) Dog
da Brøchner anden Gang forlader Rom uden at tage
hende med sig, og da hans Formueløshed tvinger ham
til endnu to fulde Aar at lade hende leve adskilt
fra ham, udsat for Paavirkning fra hendes dumfromme
Moder og dennes Skriftefader, kan det ikke undre,
at hun tilsidst giver efter for Forældrenes Modstand
og opgiver den fjerne, usynlige Bejler, som hun i syv
Aar kun har set to Gange, nogle Maaneder hver Gang.
Det er meget muligt, at de to forskelligartede og
fine Væsner var nok saa godt tjente med, at deres
Skæbner ikke blev forbundne; men vemodigt er det at
se, hvorledes Grubleri, Penge-løshed, Adskillelse
efterhaanden slider og tærer paa et Forhold,
der, om end uden egenlig Lidenskab, ikke manglede
Skønhed. Og Brøchners Handlemaade overfor Costanza er
under For-lovelsestiden som senere, da hun otte Aar
efter deres Adskillelse vil ægte Oreste Blanchetti,
en Riddersmands uden Dadel. Der var ikke den høje
Flugt i hendes Sind som i hans. Hun betænkte sig ikke
paa at bede ham om Bistand, da hun frygtede
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
