- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
165

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian Richardt
165

Han, som havde skrevet Kantaten, var vor Yndling. Vi
var stolte af ham. De andre Digtere tilhørte tidligere
Slægtled. Han var Digteren af vor Midte, Digteren
for os Studenter. Først Aaret efter blev han Digteren
for det danske Folk, dets Tolk i bitre Timer.

Det var ham, vi skyldte, at vi til Nordisk Højtid
havde faaet omdelt en Vise, der var et uforglemmeligt
Digt:

En Skaal for det blinkende Søernes Baand, der folder
sig om Sveriges Skulder.

Ham skyldte vi, at vi ved Grundlovsfesten havde faaet
en Sang i Haanden, som aldrig gik os af Minde:

Frihed, du Nordens kække Mø, badet i Blod, kun ej i
Taarer .... solbrun om Kinden, vild som en Bjørn og
let som Hinden.

Det var sande Fester, hvor slige Vers blev sungne
for første Gang.

Han kunde være godmodigt skemtsom; men naar han var
alvorlig, blev det simpleste Æmne under hans Hænder
til Skønhed. Han kunde faa Sproget til at synge og
til at male. Han havde de Udvalgtes hemmelighedsfulde
Evne til at nitte en Haand-fuld Ord saaledes sammen,
at de gav en underlig, stemnings-vækkende Harmoni. Hør
dette Anslag:

Den gamle Skovvej huer mig vel, Den har noget mildt
Bedrøvet.

Disse Linjer er beundringsværdige, først øjensynlig
fordi disse a, o, u, ej, i, ø paa en mystisk Maade
klinger sammen som Regnbuens Farver, saa for Billedets
Dristighed, der meddeler den gamle Skovvej personlig
Stemning:

Den gamle Skovvej huer mig vel, Den har noget mildt
Bedrøvet, helst naar det lakker henad Kvæld og rødt
det spiller paa Løvet.

Den er aflægs; den kryber i Skjul for Solen; den fører
ingensteds hen. Den synes fuld af Fred, og saa raser
dog Til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free