Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Richardt
167
nænsomste Kunst og lever ved den Kærlighed, hvormed
de er grebne. Smaalandspigen, det er Sverigs ensomme
Natur i en stumt følende Pigesjæl, og Postpigen
er Schweiz som de Rejsendes store Karavanseraj,
afspejlet i den beskedneste Eksistens.
Christian Richardt taler sjældent om sig selv,
saare sjældent endog blot i eget Navn. Ordet ui kom
lettere over hans Læber end Ordet jeg. Hvad der fyldte
ham, var fællesmenneskeligt. Han var en samlende,
sammenfattende Digteraand.
Han skrifter ikke for os. Han lader gerne Andre komme
til Orde og blander blot sin Stemme i Korets, hvis
Ophav han er. Med sine private Glæder og Sorger tier
han blufærdigt. Han ytrer sig som Organ; derfor blev
han først Talsmand for en Stand, saa for et Folk.
Herpaa beror det, at den danske Studenterstand lever
i hans Digte, som han saa den: Ungdom, lyst Sind,
god Vilje, ærlig Stræben, høje Formaal. Han selv var
en folkelig Aand og alt andet end en Lærd; men han
delte aldrig de plebejiske Aanders Had til akademisk
Kultur. Han vidste fuldtvel, at man kan leve sit eget
inderlige Liv og dog søge Kundskab.
Som Studentertyper lever i hans Vers, saaledes ogsaa
de tre skandinaviske Folkeslag som Typer, sikkert
hensatte med ganske faa Træk:
Og er der lidt for pynteligt ved Gesserne dér, det
kommer af de nysselige Birketrær.
* *
Og er der lidt stikkent ved Gutterne dér, det kommer
af de mange, mange Naaletrær«
Og er der lidt mageligt ved Svendene her, det kommer
af de skyggefulde Bøgetrær.
Saaledes taler han om de nordiske Lande i
Spøg. Anderledes i Alvor. Naar han drømte om
Danmarks Fremtid, var det altid i Fællig med Norges
og Sverigs. Han haabede Stort ogsaa for os af deres
Opsving. Ingensteds har han udtrykt det dejligere end
i Sangen Aldrig bag Sundet fra 1866, som er skrevet
efter Gennemførelsen af Forfatningsfo randringen i
Sverig, efter Udgivelsen af Ibsens Brand i Norge:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
