Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Christian
Richardt
Aldrig bag Sundet lød saa lydt og længe
Frihedens Sang.
Aldrig vel gik fra norske Harpestrenge
foldere Klang.
Aldrig paa Sletten efter Kampens Vildhed
fulgte saa tom, saa dvaledrukken Tid;
Braget blev til Stilhed,
Stilheden Splid.
Men om i Danmark Kæmpehøjens Stene
Mæle kan faa,
Stammen forynges, alle visne Grene
kappes, forgaa,
Enighedsfrøet arte sig til Kærne,
Brødrenes Trængsel fylde Sind og Sans,
da skal Nordens Stjerne
atter faa Glans.
Og saa fulgte den ypperste Strofe med Spaadom om
Nordens Solmorgen.
Der burde derfor aldrig savnes Stemmer fra Norge og
Sverig, naar Christian Richardts Minde hædres.
Som han nu har tegnet Folketyperne, saaledes
indenfor det danske Land Jyden, Sjællænderen,
Sønderjyden osv. - Hovedstammen i hans Digte
er Fædrelandssang. Ingen har skrevet flere
Fædrelandssange, og de af Andre, der er slaaede
stærkere an, var ikke derfor bedre. Ingen har i Ord
malt Danmark med sandere og kraftigere Farver. Faa
har tegnet de Danske rigtigere med Lys og Skygge.
* .
Da han var ung, var Farven lidt spraglet: Danmark
i blaa Kappe, skovgrøn Kjortel, røde Roser i
Brystet. Senere bliver den mere dæmpet: «Kun en
Lærkerede paa den aabne Hede, let at plyndre, let
at søndre*. Eller let skemtende: «Herligt i Danmark
Velsignelserne gro; Landmark og Vandmark har Høstfolk
begge to».
Her gør nu Aaret 1864 Skel i hans Digtning som i hans
Liv. Hans politiske Tanker var faa, var Tidens. Først
Tro til at Sverig og Norge vilde hjælpe, sikkert Haab
om Sejr. Saa Sorg og Harme over at Broderrigerne ikke
hjalp. Efter Krigens Udfald Ønsker om en bedre Aand,
Krav paa Rustninger; først og sidst sætter han nu sin
Lid til Gud. Men Slesvigs Tab blev Hovedbegivenheden
og Hovedsorgen for ham. Richardt alene blev Aaret
1864’s Digter i dansk Lyrik, han, der opsummerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
