Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Richardt
169
Aaret i de Ord: «Skjoldet revnet, Volden jævnet,
meget fristet, lidet evnet». Der ringer malmfulde
Klokker i hans Ord:
Sørger alle Danmarks Kvinder, sørger over
Sønderjyllands tabte Strand.
Ingen har taget sig Tabet og Sønderjydernes Kaar efter
Tabet stærkere til Hjerte. Der burde derfor aldrig
savnes Stemmer fra Sønderjylland, naar Christian
Richardts Minde hædres.
Den sidste af disse Sange fra 1864 har en Kraft og en
Ild, der sjældent forekommer i dansk Nationalsang. Det
er Sangen Men skal vi til et Foraar naa. Den har ved
Tilføjning af en Linje forskønnet Versemaalet i Kong
Christian og bragt det i bedre Overensstemmelse med
Melodien.
Den første Strofe kræver Folkeaandens Opdyrkning:
Men skal vi til et Foraar naa,
til ruggrønt Land,
da tør vi ikke gaa paa Taa,
men vore Træsko trædes maa,
og vi maa pløje, vi maa saa,
saa frisk vi kan,
ja pløje Jøs med dristig Haand
i Dybet af vor Folkeaand
og trylle frem som Gefion
et Land«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
