Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Christian
Richardt
Eller:
Men Et maa jeg nu sige Dem: Gaa bare lidt forsigtigt
hjem!
Richardt havde oprindeligt skrevet: Gaa De nu bare
lige hjem! hvad der rimer bedre. Han slettede det,
fordi han fandt, det lød for plat.
Dog jeg har en anden og bedre Ret end Alderens
til at tale her i Dag: Venskabets Ret. Den Ring,
jeg bærer paa min Finger, har Christian Richardt i
vore unge Dage givet mig og i den ladet gravere sine
Forbogstaver og mine. Da jeg takkende saa ham ind
i hans elskværdige Ansigt, anede jeg mindst, at jeg
engang for en yngre Slægt skulde afsløre hans Træk
i Marmor.
Hans Ven, Vilhelm Bissen, der som Richardt forener
Jævnhed med Kraft, har givet Stenen talende Liv.
Christian Richardt var en uforfængelig Mand. Han holdt
sig tilbage og viste sit Billed altid kun tilsløret
i sin Poesi. Saa meget kærere er det blevet for os.
Den sjældne Digter har fortjent sin Hædersplads i
den danske Ungdoms Pantheon. Vi afslører hans Billed.
RUDOLPH BERGH
(1894)
Overlæge Rudolph Bergh er en meget beundret Mand
og ligesaa afholdt som beundret, hvad der er des
mærkeligere, som det ellers kun er Blidhed og Blødhed,
der indbringer Yndest i Danmark; men han er hverken
blid eller blød. Han tillader sig at være en Mand,
og det en meget viljeskraftig Mand med et skarpt Hoved
og en overlegen Personlighed, der stiller umaadelige
Fordringer til sig selv, ikke smaa Fordringer til
Andre, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
