- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
173

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rudolph Bergh
173

ganske vist har et fortræffeligt Hjerte,
men ingenlunde bærer det i Knaphullet. En sær,
selvstændig Mand, i hvem hverken Hengivenhedens eller
Foragtens Nerve er slappet, trofast i Venskab som faa,
og flammende i Foragt som færre. Vanslægtethedens
sikre Kende er jo altid det, at Evnen til at harmes
er svunden ud af Sindet, har veget for Vrøvlets
og Slaphedens Overbærenhed. Rudolph Bergh har sine
Idealer i Behold, og han er af et Kuld og tilhører
en Kres, som endnu kan harmes og foragte. Det vilde
være en Overdrivelse at paastaa, det offenlige Liv i
Danmark, som det i de senere Aar har udviklet sig,
indgyder ham særlig Agtelse. Men iøvrigt er han
Humaniteten selv i sin Dom over privatmenneskelige
Skrøbeligheder. Han har Lægens menneskekærlige Blik
og Videnskabsmandens rolige Betragtningsmaade. Som
mangeaarig Læge og Plejer af de dybest sunkne
Kvinder i Samfundet har han vist en Respekt for det
Menneskelige hos dem, en faderlig Godhed, som har
gjort Indtryk paa alle dem, der har havt Lejlighed
til at iagttage hans daglige Færd.

Rudolph Bergh er født 1824, blev Student 1842,
Kandidat 1849, Koleralæge 1853, Reservelæge ved
Afdelingen for Hudsygdomme paa Almindeligt Hospital
1859-62; han blev 1863 Overlæge for den samme Afdeling
og leder den endnu efter dens i 1886 foretagne
Omflytning til Vestre Hospital, der blev opført og
indrettet efter hans Ønsker. Han blev Doktor 1860 og
fik 1881 Professortitlen.

Hans omfattende Forfattervirksomhed gaar i en dobbelt
Retning, dels medicinsk, dels zoologisk. Som Læge har
han i sit Særfag leveret en Række større og mindre
Arbejder i danske og fremmede Tidsskrifter. Hans
Hospitalsberetninger er udarbejdede saaledes, at de
afgiver en lærerig Læsning ogsaa for Lægfolk. Som
Naturvidenskabsmand har han fra først af lært
af Anatomen Ibsen og stod i en Aarrække afdøde
Professor Schiødte nær. Han har forfattet talrige,
tildels meget omfattende Arbejder, hyppigst paa Tysk,
især om Bløddyrene og atter blandt dem især om de
nøgne Havsnegle - Arbejder, der nyder stor Anseelse
i de Kyn-diges Kres for en Grundighed, der har ladet
Videnskaben paa dette hans Omraade gøre betydelige
Fremskridt. Dog om Berghs videnskabelige Arbejders
Betydning kan en Lægmand ikke dømme. De iblandt hans
Omgangsvenner, der ingen naturvidenskabelig Uddannelse
besidder, kan kun vurdere det Indtryk, hans ual-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free