- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
178

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178 Jullus
Lange

sit Hjemlands Barbarer; Erindringerne om Normannernes
Hærj-ningstog var jo endnu i frisk Minde i Paris. Og
da Kultur og Kirke for den franske Gejstlige
selvfølgelig er ét, saa findes i hans Breve jævnligt
overfor de Danske den Tankegang, at de, hvis hedenske
Fædre havde forsyndet sig saa haardt mod kristelige
Kirker og Klostre, burde sone deres Udaad ved Gaver
og Værker til Kirkens Ære.

Da det nu betragtes som afgjort, at Peder Sunesøn
som Roskildebisp er den Mand, der sætter Domkirkens
Bygning I Værk, ligger den Forestilling nær, at disse
Paamindelser fra hans gamle Abbed har bidraget deres
til at indgive ham Tanken.

I 1192 blev Stephan Biskop af Tournai. Det følgende
Aar, 1193, har Betydning for Danmarks Forhold til
Frankrig, idet den franske Konge Philip August i
det Aar ved et Sendefølge bejlede til Valdemar den
Stores Datter Ingeborg. Da Knud den Sjette paa sin
Søsters Vegne modtog Tilbudet, blev Ingeborg sendt
til Frankrig, ledsaget af danske Mænd, blandt hvilke
Peder Sunesøn ikke blot var den betydeligste, men den
vigtigste Personlighed, eftersom Bruden ikke kunde et
Ord Fransk, og han med sit Kendskab til Sproget og
Forholdene maatte være hende til største Nytte. Det
synes endogsaa, som om Biskop Stephan personligt
og igennem ham har været stærkt medvirkende ved
Ægteskabets Stiftelse.

Sikkert er det, at Stephan og Peder Sunesøn traf
sammen i Amiens i Avgust 1193 ved Kongeparrets
Formæling; men de synes desuden at have været sammen
i Tournai. Vi véd, at Rejsen fra Danmark foregik
søværts, og da Amiens ikke ligger ved Kysten, er
der, især naar alle de tidligere Forhold tages i
Betragtning, den største Sandsynlighed for, at Vejen
blev lagt over Tournai. Baade paa Udrejsen og paa
Hjemrejsen har der da været Lejlighed til at Peder
Sunesøn kunde faa Katedralen dér at se. Rimeligvis
havde han allerede som Kannik faaet Interesse for
det kraftige Liv, der rørte sig i Bygningskunsten i
Frankrig; dog først efter 1191, da han blev Biskop,
var han jo selv i Stand til at bygge. Har han da
søgt et Forbillede, laa unægteligt Katedralen i den
By ham nærmest, hvor hans gamle Velynder nu var Bisp.

Som bekendt fik Ægteskabet mellem Philip August og
Ingeborg det ulykkeligste Udfald. Allerede Dagen
efter Brudenatten forstødte Kongen sin danske Brud;
han havde fattet en uover-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free