Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Lange
181
lignende Kraft, saa faldt Carl Lange En ind. Jeg
greb mig for nogle Maaneder siden, da jeg vilde give
en Bekendt en Forestilling om en fremmed Ministers
Dygtighed og personlige Overlegenhed, i at sige:
et Hoved af Carl Langes Art. Det var ment som stærk
Lovprisning; thi et bedre Hoved end hans har jeg ikke
kendt.
Hvilket Hoved der sad paa ham, det anede man, blot
man saa hans Pande. Der var ingen Pande som hans;
den saa ud som bovnede den af Forstand; den var
bulet af Kløgt. Og denne Pande beherskede hele hans
Personlighed med dens Præg af Soliditet, Sluttethed,
Indsigt og Selvtilstrækkelighed.
Han var fra ganske ung, hvad Folk kalder: et lynende
godt Hoved eller: et knusende godt Hoved. Han forstod
i en rivende Fart, og han vidste snart det meste
af det, som overhovedet vides. Han havde en god,
favnedyb Kultur, kunde allerede som ung tilgavns
romanske og germanske Sprog og havde læst, hvad
læseværdigt der var skrevet i dem: Naturvidenskab,
Historie og Skønliteratur i et forbavsende Omfang.
Der var en skarp Modsætning mellem ham og hans yngre
Broder Julius. De havde kun den almindelige fra to
Slægter nedarvede Dannelse tilfælles. Julius var
et Følelsesmenneske,. Carl et Forstandsmenneske,
Julius en Kunstelsker, Carl en Videnskabsdyrker,
hin en Skuer, denne en Forsker. Julius Langes Styrke
laa i Tilegnelsens Inderlighed, der fik sit Udtryk
i Opfattelsens Rigtighed; Carl Langes Styrke laa
i Tankens Skarphed, der fik sit Udslag i Blikkets
Snarsyn og den hele Personligheds Selvsikkerhed. Der
var store Omraader af menneskelig Viden, paa hvilke
det var let at belære Julius Lange. Han havde ikke
spredte Kundskaber, og han gav sig ikke ud for at have
slugt al Verdens Visdom. Men det var netop med den,
at Carl Lange sad inde. Den Mand skulde staa tidlig
op, der vilde belære ham om noget. Det gjorde man
derfor heller ikke Forsøg paa. Man spurgte ham ud;
man bad ham meddele En Kundskab til dette eller hint,
og det skulde være et mærkeligt Tilfælde, om man traf
paa et Punkt, hvor han erklærede sig ukyndig. Han
havde (udenfor Nervefysiologien eller Patologien
og Medicinen overhovedet) sine Særstudier, Afrika
f. Eks., om hvilken Verdensdel han besad og kendte et
helt Bibliotek, eller Napoleon, hvis omfangsrige Liv
og Levned han havde studeret tilbunds. Men det gav
ingen Forestilling om hans Viden. Man kunde slaa op i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
