Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Lange
183
Skræk og Advarsel for os Unge over Leibniz’s
Monadelære, paa hvilken hun var meget vred, og
som hun tilsidst fordømte med det Ord, at den var
uhyggelig. I det samme mødtes Carl Langes og mine
Øjne, og jeg har ikke glemt Udtrykket i hans. Men
ingen af os nænnede for Frederik Paludan-Mullers
Skyld at fortrække en Mine; thi med sin rolige
Overlegenhed og stille Skaan-somhed viste Digteren
selv Angrebet paa Leibniz tilbage. Let skemtende
brugte han den Vending, at det jo ikke gjorde noget
til Sagen, om Læren var uhyggelig, dersom den ellers
var sand. Men da vi den Aften gik hjem, erfor jeg,
hvor bevandret Carl Lange, nogle og tyve Aar gammel,
var i Leibniz. Det var intet Lune, naar han i sine
senere Leveaar sysselsatte sig med Filosofi eller
med Gendrivelse af, hvad der nu for ham stod som
Filosofi. Han havde tidligt fordybet sig i Studiet
af Filosofer.
Ogsaa i sin Filosofi var han en Modsætning til
Broderen Julius. Denne havde vel intet filosofisk
Fagstudium bag sig, men han havde uddannet sig
en Livsfilosofi, og den var, saa virkelighedskær
han end med Aarene blev, afgjort Aandsdyrkelse. Han
afskyede indtil Væmmelse Spiritismen, men han elskede
Aand. Carl Lange betegnede sig mundligt med største
Frejdighed selv som Materialist i Filosofien,
indtog saaledes et Standpunkt, der nutildags er
højst ualmindeligt og næsten overalt forladt. Han
tænkte selvstændigt og originalt, men hængte sig
paa Sjælelærens som paa Kunstlærens Omraader i det
Udvortes som det Afgørende. Det er ingen Overdrivelse,
at for en Græker som Julius Lange vilde Broderens
Kunstlære have staaet som det rene Barbari.
Carl Langes videnskabelige Værker paa de Felter, hvor
han var sikker og stor, ligger ganske uden for min
Evne til at dømme. Hans Skrift om Sindsfornemmelserne
var, om end paradokst ved sin Venden op og ned paa
Foreteelserne, dog saa fyldigt og lærerigt, at det
maatte vinde almen Hyldest. I hans sidste større
Bog kom hans Styrke kun frem som Særhed. Den Bog var
mig for min Del en virkelig Genvordighed. Det var i
Fjor Lange magtpaaliggende at faa en Udtalelse om den
fra mig; mange Aar i Forvejen havde han jo lovet mig
sin Æstetik. Da den kom, skrev han mig to Breve til
om den. Men det var mig umuligt at svare og ligesaa
umuligt at udtale mig offenligt om Bogen. Den stred i
altfor høj Grad mod, hvad der i Forholdet til Skønhed
og Kunst er min Overbevisning, næsten min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
