Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Gustav
Johannsen
Mindretal, men der var langt mere dybtbegrundet og
naturlig Medfølelse med Sønderjydernes Stilling hos
dem, som i selve Danmark plagedes af provisoriske Love
og Gendarmer, end hos de hjemlige Undertrykkere. Det
var god og nødvendig Politik for Oppositionen at
hævde sig selv ikke blot sand Fædrelandskærlighed, men
levende Interesse for det nationale Spørgsmaal. Uden
at lade sig forvirre af Højrebladenes Holdning nærmede
da Gustav Johannsen sig Mænd af Venstre, hos hvem
han kunde regne paa Overensstemmelse i Synsmaader,
og fra at være deres Bekendt blev han snart deres
meget kære og meget hædrede Ven.
Jeg vilde gerne have Lov til at føje mit personlige
Vidnesbyrd om Mandeas Elskværdighed og Kløgt til de
mange fra Mænd, der stod ham nærmere end jeg. For
kun ti Aar siden var jeg i Højrepressen endnu
bestandig Landsforræderen. Da der den Gang for min
Skyld gik et Fakkeltog gennem Kjøbenhavns Gader,
havde den Ferslewske Presse en Artikel om, hvilken
Skam og Græmmelse Gustav Johannsen, der samme Dag
var kommen til Byen, maatte føle ved Synet af di.sse
Fakler. Den Smører, Artiklen skyldtes, var uvidende
om, at Gustav Johannsen Dagen forud havde ladet mig
anmode om at tilbringe den næstfølgende Aften med ham,
og hverken Johannsen eller jeg fandt Anledning til
at oplyse Højrepressen om vort gode Forhold. Det
blev stadigt nærmere og varmere, tilsidst til et
virkeligt Venskab, for hvilket jeg skylder den Afdøde
Tak. Den sidste lange Samtale, vi havde med hinanden,
fandt Sted i Fjor paa Kommunehospitalet i Kjøbenhavn,
hvor hans statelige Skikkelse vakte nogen Opsigt og
megen Interesse. Han havde Egenskaber, som sjældent
forenes: han var varm og klog. Han var i mange
Maader et Hjertemenneske, og en vis Inderlighed en
Grundegenskab hos ham; men han havde intet af de
varmt Følendes Ubesindighed.
Han var paa sin fremskudte Post bleven yderlig
betænksom, vidste saare vel, hvad han gjorde og sagde,
d. v. s. hvad det gik an at gøre og udtale, gik saa
vidt som muligt og ikke en Streg for vidt. Han var den
rette Mand paa den rette Plads, og nu er han borte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
