- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
187

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Schou
187

WILLIAM SCHOU

(1893)

Efter i lange Tider at have været martret af en
Sygdom, han vidste var ulægelig, er han nu død Hans
officielle Titel var Justitsraad; af Livsstilling var
han Inspektør ved Kvægtorvet; af Naturel og Karakter
var han en Renæssanceskikkelse med overstrømmende
Livskraft og sprudlende Humor.

Han blev født paa Lolland og voksede op som Søn
af en Mand, der ansaas for overordenlig rig. Ikke
desmindre blev han strengt opdragen. Da han gik
i Skole i Nakskov og boede dér hos fremmede Folk,
som tog ham i Kost, havde han et Værelse, der var
saa koldt, at hans Haar, som han en Gang fortalte,
undertiden frøs fast til Væggen, mens han sov. Han var
imidlertid et Billede paa Sundhed og Kraft og viste
sig tidligt udstyret med en djærv Oprindelighed.

Han kom til Kjøbenhavn som. ung Student og begyndte
at dyrke Medicinen, tog de første Eksaminer, læste
al Slags god Literatur og nød sin Ungdom. Da det
gik lidt langsomt med Studiet, købte han en Gaard
og blev Landmand. Saa døde hans Fader, og det viste
sig, at denne ingenlunde havde været den rige Mand,
man ansaa ham for. Schou nødtes til at sælge sin
Landejendom. Han gik til Paris og blev i Aaret 1878
under Pietro Krohn Kommissær ved den danske Udstilling
dér. Ved sit Væsens Bredde og ved det fortræffelige
Fransk, han talte, fortryllede han i denne Stilling de
franske Jurymænd. Naar noget skulde opnaas af dem, saa
maatte man da som senere i 1889 anvende Schou, og han
havde altid Held med sig. Folk forelskede sig i ham.

Han vendte hjem og opnaaede det beskedne Embede sorn
Inspektør ved Kvægtorvet Paa Kreaturer forstod han
sig fra sin Landmandstid til Gavns, og bakse Mennesker
kunde han.

Faa Mænd har sikkert været saa enstemmigt og
fuldstændigt vurderede blandt deres Venner og Bekendte
som William Schou. Enhver maatte blive slaaet af
Livsfylden, Friskheden, den uovervindelige Ungdom
hos den 50-aarige Mand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free