Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Den danske Literatur
efter 1870
det Tab, der var overgaaet Riget. Nederlaget mentes
hidført alene ved Evropas uetiske Holdning.
Det var Talemaadernes Tid. Overtroen paa Norden,
særlig Danmark som Evropas Salt, paa Skandinavismen
som Danmarks Frelse, og den uforstandige Ringeagt af
Tyskheden bestod uanfægtet. Krigen mellem Prøjsen og
Østerrig i 1866 opfattedes som Røvernes Kamp om det
ranede Bytte.
For sociale Spørgsmaal var der i Danmark hverken
Interesse eller Forstaaelse. Man kendte Socialismen
som en gammel, historisk Vranglære, Professoren i
Statsøkonomi havde at gendrive; den hørte en fjern
Fortid og Udlandet til.
Hvad Danmarks Forhold til Stormagterne angik, da var
paa dette Omraade Vankundigheden maaske størst. Der
var blevet udbredt og befæstet et Sagn om Kejser
Napoleon III som Danmarks Ven og Evropas mægtigste
Mand, Herskeraanden, der vilde gengive os det i 1864
tabte. Da det henad 1870 trak sammen til et evropæisk
Uvejr, ventede man, at nu vilde Gengældelsens Time
slaa. Fædrelandet havde samvittighedsfuldt optegnet
hver Gang i Sønderjylland en Bondekone havde set
Soldater med røde Bukser i Luften. Det var Befrierne,
der kom. Dagbladet skrev ved Krigserklæringen: Han
har gjort Tigerspringet, Frankrigs Cæsar.
Der var før 1870 gjort et Forarbejde til Udbredelsen
af rigtigere og sundere Synsmaader herhjemme. Hans
Brøchner havde i en Aarrække som Universitetslærer
talt en fri Humanismes Sag i aaben Kamp mod
Rettroenhedens Grundopfattelse. Hans Foredrag var
for vanskeligt og virkelighedsfjernt til at gøre
Indtryk paa de Mange; men det Indtryk, det gjorde
paa de Enkelte, som det paavirkede, var des mere
gennemgribende. Følgeslutningerne af hans Undervisning
blev dragne under den femaarige heftige Drøftelse
af Professor Rasmus Nielsens Religionsfilosofi,
der i alle disse Aar 1865-1870 optog de aandeligt
interesseredes Sind. I denne Strid deltog Datidens
vigtigste Ordførere fra forskellige Lejre, Mænd som
Nielsen selv, Heegaard, Brøchner, Henrik Scharling,
Clemens Petersen, Rudolf Schmidt, og af de Yngre
Harald Høffding og Georg Brandes. Rasmus Nielsen havde
hævdet, at Aabenbaringstroen og den moderrie Videnskab
kunde trives uanfægtede ved Siden af hinanden i
samme Bevidsthed, da de som ubetinget uensartede ikke
formaaede at træde i gensidig Berøring; til Gengæld
rettede han de lidenskabelige Angreb, hvormed det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
