Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den danske Literatur efter 1870
199
kunstnerisk gik saavel Drachmanns Hu som hans den
Gang i Retning af større Virkelighedstroskab end den
tidligere her til Lands kendte.
J. P. Jacobsen kom fra Naturvidenskaberne; han var den
første Yngre i Danmark, der havde modtaget Aandsdaab
af Darwin. Og ud fra Naturvidenskaberne var det,
at han havde sagt sig løs fra alle Dogmer. Stærkt
laa den kunstneriske Fornyelse af Literaturen ham
paa Hjerte; han medbragte til den størst Indsats af
kunstnerpersonlig Inderlighed. Schandorph kom fra
de romanske Sprog og medbragte sit dybe Indtryk af
oprindelig italiensk Naturlighed og fransk, nedarvet
Frisind, desuden sin egen Hu til Virkelighed.
Sammenholdet i den lille Kres var ikke stærkt. Dertil
var Talenternes Uensartethed for stor og Kappelysten
for udpræget. Naar man har talt om hint Sammenhold
som om en Art Sammensværgelse til gensidig Støtte,
er det indtil Latterlighed usandt. Det var saare
svært at holde den lille Gruppe sammen blot nogle
faa Aar, og mange var der, som ophidsede den ene
mod den anden og især de letbevægelige mod Førerens
«Voldsherredømme», skønt det aldrig blev oplyst,
hvori det bestod og kunde bestaa. Naar man har talt
om den saakaldte Naturalisme som det Sammenholdende,
er det ganske vildledende. Drachmann var Lyriker,
Jacobsen Stemningsdigter og Stemningsmaler. Først
med Schandorphs og tildels Skrams første Arbejder,
der fremkom 1876 og 1879, eller med Edvard Brandes’s
første Skuespil fra 1881 kunde der være Tale om
Naturalisme. Men der var den Gang, Gruppen dannede
sig, fem Aar til Jacobsens Optræden med Marie Grubbe,
fem Aar til Schandorphs Optræden med Fra Provinsen
og ti Aar til Edvard Brandes’s første Stykke.
Endnu urimeligere er det, naar man har villet stemple
Bevægelsen med Ordet «Problemdebat». Det Udtryk «at
sætte Problemer under Debat», der af Bevægelsens
Modstandere er blevet haanet nogle tusinde Gange,
blev af dets Ophavsmand brugt en eneste Gang og aldrig
gentaget, allermindst som Løsen for Poesi. Det var
fuldt berettiget, soin det blev udtalt, havde den
simple Mening, at Literaturen nu maatte give sig
til at handle om noget, bygge paa Ideer og tumle
Ideer. Det slog iøvrigt dybere an hos Henrik Ibsen
og hos Bjørnstjerne Bjørnson end straks i Danmark.
At det Grundlag, som da blev lagt til Opbyggelse af
en ny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
