Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Louis Pio
203
sonlig Velvilje, var en højst snurrig Fremtoning af
en i Norden ret sjælden Afart, en under sin Stand
sunket, yderst hævngerrig Elvira, der paastod- at
være blevet «forført» og som nogle og tredive Aar
gammel udgav Flyveskrifter mod sin 19aarige, norske
Forfører. Hun hadede Samfundet, fordi hun ikke kunde
faa «Forføreren» udelukket fra det norske Universitet,
i hvis Statuter der dog foreskreves Studenterne
sædelig Vandel. Hun udtalte en Dag Haabet om ved sine
Flyveskrifter at faa Lovgivningen i de nordiske Lande
forandret, og da denne Ytring blev besvaret med det
forbavsede Udbrud «Hvor gammel er De?» sagde hun,
pludselig lavmælt: «Skall jag bikta det!» Alt andet
gav hun gerne til Pris, kun ikke sin Alder.
Baronessens Penge forslog lidet, Pio maatte optage
ny Laan; tre af Fagforeningerne forstrakte ham med
Penge; men det hjalp ikke; Trykkeriet arbejdede under
store Udgifter; han sank dybere og dybere i Gæld,
og Politiet opkøbte alle Fordringer paa ham.
I Sommeren 1876, da Arbejdsløsheden i Kjøbenhavn
var særlig stor, begyndte han at interessere
sig for Udvandring og fremkom med Forslag om
Statsunderstøttelse til Arbejdsløse, der vilde
forlade Landet. En forhenværende Konsul i Kansas
City, en Svensker, bragte ham paa den Tanke at danne
en socialistisk Koloni af Danske i Kansas. Hertil
behøvedes imidlertid Penge; Pio havde Ingen. En
bekendt Kapitalist, der ønskede Socialismen
udryddet, gav paa Politiets Opfordring daværende
Politi-Inspektør Hertz en Sum Penge, for hvilken han
skulde købe Pio bort og saaledes paa sin Vis bidrage
til Udvandringen.
Havde Pio kunnet se en politisk Udvej, var han
neppe sunket til at modtage Tilbudet. Men netop
politisk var for ham Stillingen ganske haabløs. Det
var i Begyndelsen af 1877. Man ventede hvert
Øjeblik Udstedelsen af den første provisoriske
Finanslov. Efter hele sin Holdning og Fortid kunde
Pio ikke besvare Forfatnings-bruddet anderledes end
med en oprørsk Appel til Arbejderstanden, og hvis
han udstedte den, vilde Forbedringshusets Mure
lukkes om ham igen. Han opgav da Ævred og Æren,
valgte Modstandernes Penge og den Virksomhed, han
troede der aabnede sig for ham i et andet Land.
Den hele Sum, For hvilken han solgte sig, var den
latterligt lille af 10,000 Kroner, og disse medgik -
hvad man i Danmark sikkert ikke har tænkt sig, men
hvad disse Linjers Forfatter med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
