- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
205

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Louis Pio
205

agt. Er der paa Socialistførernes Side lidet, der
vinder Hjertet, thi de er Mænd af tvivlsom Værdi,
der tit for enhver Pris blot vil ophidse, saa er
Samfundsstøtterne endnu mere hule. Hjertet snører
sig sammen i Ens Bryst, naar man læser Aktors Indlæg
og Dommen med dens Motiver. Særligt vederstyggeligt
virkede allerede dengang de af Georg Kringelbach
udgivne Oplysninger i Anledning af Kriminal- og
Politirettens Dom og det ved Justitsministeriets
Foranstaltning udgivne Flyveskrift Kendsgerningerne
i den ved Højesteretsdom af 6de August 1873 paakendte
Justitssag. Bag disse Smaabøger øjner man et Samfund
af Bedsteborgere, der ude af sig selv over at Nogen
indenfor det Lands Grænser, hvorover de er Herrer,
vover at hylde Anskuelser, de aldeles misbilliger,
sætter Retsapparatet i Bevægelse for at faa politiske
Modstandere eller Angribere mishandlede som gemene
Forbrydere og som, da de har faaet de Forhadte
værgeløse i deres Magt, uden blot at fornemme
en Rørelse af Humanitet, bruger forældede eller
forkastelige Lovbestemmelser til det Yderste for at
æreskænde og ødelægge paa Legeme og Sjæl.

Var der ellers nogen Mening i Grundlovens Ord om
Borgernes Ret til at samles ubevæbnede, saa var
det grundlovsstridigt, at Kjøbenhavns Politidirektør
forbød ikke blot Mødet 5. Maj 1872, rnen alle følgende
Møder, Arbejdernes Forening kunde ville foranstalte,
uden Hensyn til deres Forhandlingsæmne, og den
Forbrydelse, at have opfordret til et Fælledmøde
trods et saadant Politiforbud var dog den eneste
virkelige Forbrydelse, der kunde lægges de Anklagede
til Last. Det Øvrige, der anførtes imod dem,
respektstridige Udtalelser af forskellig Art, maatte
betragtes som blotte Presseforseelser af ringe Vægt
og delvis som Ting, de fleste Dannede er enige om.

At Pio idømtes fem Aars Forbedriijgshusstraf for
Sligt, var rimeligvis juridisk forsvarligt, men
det er ikke heldigt, naar det juridisk Forsvarlige
er det menneskeligt set Modbydelige. Det hed sig
iøvrigt dengang almindeligt, at Hr. Goos netop i sin
Egenskab af Jurist var oprørt over Dommen og havde
nedskrevet en Kritik af den, som han var bestemt paa
at udgive. Lykkeligvis sejrede hans bedre Jeg.

Et ejendommeligt Indtryk gør det nutildags at finde
blandt de Ytringer, i hvilke efter Kringelbachs
Bog Pio har gjort sig skyldig, denne med umaadelige
Bogstaver fremhævede Skændighed: «Den Tanke maa vi
alle gøre os fortrolige med, at hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free