Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viggo Hørup
207
nogensinde saa Hørup igen; thi Hørup var det, som
havde talt - den Gang uden al Ironi.
Da Morgenbladet begyndte at komme ud, var det saa
forhadt og foragtet - man kaldte det Morgenposten,
som kunde man ikke huske Navnet - at de faa,
som holdt det, skammede sig en Smule derover for
deres Bekendte og gerne lagde det til Side, naar
de ventede Besøg, for ikke straks at komme ind
paa en oprivende politisk Ordstrid med Tilbehør af
Vittigheder og Drillerier. Men Ingen, som havde Sans
for Sprog og Stil, undlod at studse, da de første u
undertegnede Artikler af Hørup forelaa i Bladet. I
denne usselt udstyrede Avis, hvis grønlige Papir
mindede om Robespierres Ansigtsfarve, straalede disse
Artikler som Fyrværkerisole. Der var et Overmod og
en Overlegenhed i dem, som forbavsede saadan, at man
altid læste dem to Gange.
Topsøe havde i en Artikel, der klagede over Venstres
Holdning, talt med Haan om den Harlekin, der tumlede
sig i Morgenbladet Der fulgte Dagen efter et Svar
om Pigen Ane, denne mærkelige Kokketøs, paa hvem
der aldrig var en tør Traad, saadan lamenterede og
tudede hun bestandig. Latteren faldt over Angriberen,
uden at Billedet nogensteds blev anvendt paa ham.
Bjørnson udgav Redaktøren, et Skuespil, der var
anlagt paa at styrke Venstres Sag i Norge, og som
med Lethed kunde tages til Indtægt af Venstremænd i
Danmark. Stykket fremkaldte imidlertid en navnløs
Artikel i Morgenbladets Føljeton, som nedlagde
en mandig Indsigelse mod det altfor Bløde i
Stykkets Grundopfattelse, særligt mod den Appel til
Medlidenheden, som det indeholdt, og den sluttede
med de kække Ord: Hr. Bjørnson gaar os bestandig
i Vejen. Martyrer og andre Dilettanter er«helt ude
af Moden i det forenede Venstre. Folk, der spytter
Blod, naar de læser nationalliberale Avisartikler,
er fuldstændigt gaaet af Brug hos os; vi holder derfor
ikke af, at Hr. Bjørnson lægger os paa Smertenslejet;
vor Konstitution taaler ikke, at vi spytter Blod;
det er Tid nu at klemme Iglerne.
Den sikre Frejdighed, hvormed Hørup optraadte,
beroede paa, at han saa Fremtiden lys. Han var
overhovedet en politisk Optimist, lod sig ikke
skræmme af Vanskelighederne og var tilbøjelig til
at undervurdere dem. Saaledes spaaede han Estrup
som Konsejlpræsident en snarlig politisk Aflivelse;
saaledes tiltroede han i 1883 længe ikke Berg, at
denne vilde tage Morgenbladet fra ham, og da han faa
Dage før det skete, modtog en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
