Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viggo Hørup
209
toriske Fyndsprog eller Spørgsmaal eller Haansord
satte Modstanderne i Raseri. Og der var dog Tider,
hvor man truede selve hans Person, hvor Østergade
under Politikens Vinduer ved Aftentid var sort
af stimende Mandfolk, der havde ondt i Sinde. En
Gang, da det saa særlig galt ud, hentede jeg ham en
amerikansk Politistav for det Tilfælde, at han skulde
blive overfaldet.
Han havde den samme Gave som andre store Agitatorer
(Lassalle, Gambetta), at han kunde sammentrænge en
historisk Situation eller en politisk Lære eller et
Tidens Krav i en ganske kort, hændelig Formel, som
Enhver maatte huske, og som enhver af hans Tilhængere
bestandig kunde have hos sig som en Revolver at sætte
Modstanderne for Brystet.
Denne Evne hang sammen med hans store Evne som
Taler. Han talte i fri Luft altid i korte, fyndige
Sætninger, som let kunde opfattes, og hvoraf Intet
lod sig overhøre. Han rammede sine Sætninger ind som
Kiler, kastede dem ud som Spyd, fyrede dem af som
Kugler. Hans Spot hvislede, hans Vid og Haan skar
gennem Luften, hans Fortrøstning sang.
Han talte langt heller i fri Luft end i en Sal; han
fornam de store Folketaleres Tiltrækning til de mange,
folkelig som han var, endda hans Form aldrig var bred
og hans Væsen ikke tilgængeligt. Og talte han for
de færre, havde hans Ord altid større Rækkevidde end
til dem, der var forsamlede i Salen, hvor han stod.
Alligevel var han større endnu som Skribent. Ingen
dansk Forfatter har skrevet med en saa velgørende
Foragt for det, som ikke er bedre værd end Foragten,
og ingen har givet sin Ringeagt Udtryk af saa lys og
legende Vittighed eller dulgt sin Foragt paa Bunden
af saa afgrundsdyb Ironi.
Mange Gange er det i Hørups levende Live af hans
Venner blevet udtalt, hvad han som Forfatter
var værd. Men da han (øjensynlig af Uvilje imod,
at man kunde opfatte hans Artikler som literære
Frembringelser i Stedet for som Tilskyndelser
til Handling) aldrig selv samlede dem i Bøger, har
Uoverskueligheden af hans Livsværk vanskeliggjort en
rent literær Værdsættelse deraf.
En enkelt Gang, da Hørup selv havde indvilliget
i at udpege de betydningsfuldeste og for hans
Forfatterpersonlighed mest betegnende af Artiklerne
til Grundlag for en Karakteristik, sprang han i sidste
Øjeblik fra med den Vending, at disse Artikler dog
ikke egnede sig til Opbevaring; det var jo alligevel
ti Aar igen-
G. Brandes: Samlede Skrifter. XV.
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
