- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
215

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Herman Bang
215

Han føler sig selv som en tragisk Skikkelse (derfor
hans Kærlighed til Ibsens Osvald), og han er som
Skribent en Nervøsitetens Tragiker, der opsøger
og fremstiller de Tragedier, som det, man kalder
Hverdagslivet, rummer.

Man maa kanhænde udvide det gængse Begreb om Danskhed
for at opfatte ham som Dansk. Han kunde synes afgjort
udansk, sær og søgt, som han er. Men han nedstammer
som sagt fra de to danske Digtere, der har gjort
stærkest Indtryk i Udlandet ved Oprindelighed,
H. C. Andersen og J. P. Jacobsen,

Fra Andersen har han taget Følsomheden, fra Jacobsen
Inderligheden i Arv.

Særheden er hans egen.

HANS KAARSBERG

(1898)

Der staar et Sted i Bogen Langt ude: «Den Mand,
hvem den gode Gud i sin frygtelige Naade en Gang har
skænket en Jægers Sjæl og Legeme, den Mand bliver
aldrig som de andre gode Borgere. Han er - han er
som en velsignet Forbandet.* Det passer paa Hans
Kaarsberg. Han bliver aldrig som de gode Borgere; han
er saare lidet borgerlig; velsignet med al den Glæde,
som de skarpeste Sanser for Naturen i dens bevægede
Liv og dens Hvile kan forskaffe et Friluftsmenneske:
forbandet med Lidelsen ved at skulle underkaste sig
Regler og Tvang, stadig plaget af Udve, af Længsel
efter et frit, ensomt Liv derude, langt ude.

Det Billede, der tegner sig af Kaarsberg i Ens
Fantasi, naar man næsten kun kender ham fra hans
Skrifter, er nærmest det af Helten i en Drachmannsk
Digtning. Han er Drachmanns farende Svend. Han føler
sig selv som en saadan, skriver etsteds: «Som en
fattig, farende Svend fra Kunsts og Videnskabs store
Værksted har jeg talt de sorte Andeflokke ved Theben
og Stoddene ved den gule Don». Værkstedet, han kommer
fra, er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free