- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
217

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hans Kaarsberg
217

Naturvæsenernes Kraft og Drift, skildrer med
Forkærlighed deres Parrings Lykke, saaledes Oddernes,
Skildpaddernes, Pindsvinenes Bryllup. Han kender
særligt Fuglenes Udseende, Liv og Vaner som faa
andre, og maler dem med en Sikkerhed som selve den
svenske Fuglemaler Bruno Liljefors. Han skildrer den
smukke Tjurs lynsnare og sikre Flugt og Fasanhanernes
Ubehændighed, naar de flyver mod Grenene i en udtyndet
Storskov, saa de styrter døde til Jorden. Han elsker
alle Himlens Fugle som alle Markens Dyr, og hvad han
elsker, det ender han altid med at myrde, det skyder
han altsammen med Vellyst og Vemod. Thi han forsømmer
aldrig at fælde en Vemodstaare over den Faldne. Med
hvilken Begejstring taler han ikke om Sneppen,
Foraarsbebuderen, Sandhedsvidnet, der aldrig varsler
urigtigt! «Den staar i den danske Naturs spirende
Rigdom. Den skuer med sit store, mørke, tungsindige
Øje paa dette Foraar, der er underfuldere end alle
andre Landes - indtil den lider Sandhedsvidners
Skæbne: At faa sit Hjerte knust i en Hunds Flab.»
Da Kaarsberg i sin Tid blev afdøde Vilhelm Dinesens
Efterfølger som Forfatter af Jagtbreve, og da han
besidder en Kærlighed til Naturen, et Kendskab til
Dyreverdenen og et Hang til Eventyr i fremmede
Lande, der ikke er ringere end den Afdødes, laa
det nær at sammenligne ham med denne, og den højst
uretfærdige Opfattelse er undertiden bleven hørt, at
Kaarsberg som Fortæller af Jagthistorier skulde være
en Efterligner af Dinesen. Det er han slet ikke, og
inderst inde ligner de end ikke hinanden. Kaarsberg
er baade som Menneske og som Forfatter en mindre
sammensat Natur, men til Gengæld en, der anderledes
føler sig paa Kant med det oprettede Tugt- og
Forbedringshus-Samfund. Naar Dinesen ivrede mod
Borgerskabet, saa var det vel dels fordi det ikke
frembragte Helte, men dels fordi det ingen Junkere
havde. Han holdt meget af Friluft, men ogsaa meget af
Saloner, meget af Ensomhed, men ogsaa meget af fint,
fremmed eller indenlandsk, Selskab. Jagtbrevet var
ham et Paaskud til i Anledning af Vildgæssene at
fortælle Anekdoter, krigeriske og erotiske, Bonmots
paa fremmede Sprog og Herregaardserindringer. Snaksom
og adspredt som han var, rodede han det Alt, Prosa
og Vers, Jægererfaringer, Verdens-mandspralerier,
Naturstemninger mellem hverandre. Han er den danske
Literaturs Fyrst Puckler, rigtignok en Puckler i
mindre Stil. Kaarsberg er simplere, djærvere, mere
Carit-Etlarsk; han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free