Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Hans
Kaarsberg
holder af brave Vildttyve og raske Kosaker og tapre
Hævnere. Der er i hans Naturel noget, der minder en
Smule om den franske Digter Richepin. Kaarsberg vilde
godt til Livsang kunne vælge sig Richepin’s turanske
Marche, der begynder:
Toujours, par monts et vallons
Nous allons, Au galop des étalons Toujours, toujours,
å travers
l’univers
Aux es paces grands ouverts, Toujours, toujours de
l’avant,
En buvant La liberté dans le vent.
(Altid over Bjerge og Dale lader vi Hingstene gaa
i Galop. Altid, altid tværs igennem det store, vide
Rum. Altid, altid fremad at drikke Frihed i Vindens
Pust.)
Der er Nomadeblod i hans Aarer. Skønt han af borgerlig
Stilling er en velanset Læge, er han i Grunden en
bosat Nomade, der kunde nøjes med et Telt.
Som Kunstner har han ikke sin Styrke i at holde
Stilen. Han har etsteds en meget dygtig Skildring
af en ældgammel Trold, der bor dybt nede i en
Skovkedels Dyb; den har en uhyre skaldet Bringe og en
Gorillamund, hvad jo er meget naturligt. Men at den,
naar den giver sig til at tale, siger Konkurrence,
det klinger nederdrægtigt. Det klinger, som naar
Havmanden i Brønden paa Dagmarteatret i Klokken,
der sank siger Pasja og viser sig indviet i de
tyrkiske Forhold. Ganske lige saa uægte lyder det,
naar Forfatteren et andet Sted, hvor han atter
søger det samme Utyske og overhovedet gentager sig
ubehændigt, i to paa hinanden følgende Sætninger
i eget Navn bruger Ordet Trold og Ordet absolut,
«Naar En er heldig, kan En træffe Trold der» og «et
Sted, hvor jeg absolut intet havde at gøre». Værre
Stilløshed skal man søge om, Trold hører hjemme i
poetisk Sprog, absolut er Jaskesprog for afgjort eller
ubetinget. Dog det værste - i det mindste for mig -
er den Norskhedsaffektation, hvortil nu ogsaa denne
danske Forfatter er forfalden, og som ender med at
æde al dansk Natur ud af vort Sprog. Det skal være
dansk, dette: Naar En er heldig, kan En osv., eller
disse evige Udbrud: Hej, for en Jagt! Hej, for .et
Held! Aa, for et Held! Det er det rene Skaberi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
