Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterisk Behandling af Forbrydelse og Straf
221
ganske paa Vildspor. Rosenkrantz, der holder sig
saa nær som muligt til en virkelig Tildragelse fra
Aarene 1833-35, har nøjedes med at blæse Liv i de
gamle Aktstykker og har desuden taget adskillige
Hensyn, som ikke trykker Den, der gaar til Værks med
fuld digterisk Frihed. Han undgaar f. Eks. at nævne
Navnet paa den Auditør, der begaar Retsvildfarelsen
og som fremtvinger en Tilstaaelse ved Tortur, har
sandsynligvis ikke villet bedrøve endnu levende
Slægtninge af ham.
I den moderne Skønliteratur afspejler
sig Samtidens Syslen med forskelligartede
Retsspørgsmaal. Politi-Embedsmænds Optegnelser
eller Livserindringer har dels fremstilt Opdagelsen
af Forbrydere, dels udfoldet disses Tænkemaade og
Sjæleliv. De saakaldte Detektiv-Romaner og Skuespil
spænder ved Skildringen af Opdagernes Kløgt, deres
Snedighed i Uddrageisen af Slutninger og deres
Jæger-Energi i Forfølgelsen af det farlige Bytte.
Ved Aaret 1830 gav Bulwer i Engen Aram den første
moderne Roman om den interessante Forbryder. Længe
efter behandlede Dostojevski Spørgsmaalet om den
simple Morders Skyld, paaviste de Vrangslutninger,
i Kraft af hvilke han for sig selv søger at
retfærdiggøre sin Handling, og vakte Deltagelse
for sin Raskolnikov som for et Væsen, hvis ædlere
Attraa i Forening med hans Forstands Spidsfindigheder
vildleder ham, idet han paa sin Livsfart følger et
misvisende Kompas. Skønt Dostojevski uden Vaklen
fordømmer Raskolnikov, var der dog i hans Behandling
af ham noget af den Ærefrygt, Russeren ofte nærer
for Forbryderen, ligesom visse af Oldtidens Folkeslag
for den Sindssyge.
I Sven Langes nylig opførte Skuespil En Forbryder
gaar Forfatteren endnu videre end Dostojevski; han
behandler her Morderen med en vis Ømhed, begrunder
hans Adfærd saaledes, at han kommer til at staa
i det gunstigste Lys og højt over de smaalige,
grumsede, selvretfærdige Sjæle, der driver ham til
Ugerningen. Han bliver Forbryder af Stolthed, hvor
svag han end er, som hos Kleist Michael Kohlhaas blev
Forbryder af Retsfølelse og Retsbevidsthed.
En egen Gruppe af derhen hørende Skrifter udgør de
Bøger, der som Stepniaks En Nihilist giver politiske
Forbryderes Livs-roman. I den nævnte Fortælling ser
vi unge Mænd og Kvinder sysle med Mordanslag eller
endog udføre Drabshandlinger paa en saadan Maade og
i en saadan Aand, at Forfatteren betragter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
