- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
224

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

224 Digterisk Behandling af
Forbrydelse og Straf

om en uretfærdigt eller retfærdigt idømt Straf belyst
fra alle Sider. Tilbage staar dog en Behandling af det
dybere gaaende Spørgsmaal om selve den «retfærdige»
Strafs Værdi og Nytte. De videnskabelige Anarkister
som Krapotkin og en enkelt ung dansk Forfatter Emil
Rasmussen fraskriver vore Fængsler og vore Straffe
enhversomhelst Værdi. I Amerika har man ogsaa enkelte
Steder gjort Forsøg paa at erstatte dem ved en Art
systematisk Opdragelse af Forbryderne. At Rottingstraf
for Børn blot er af det Onde og at Fængselsstraf
for Voksne kun virker til Fordærv, hvor skyldige de
Paagældende end er i det, for hvilke de blev dømte,
synes en afgjort Sag. Om Straffen af-skrækker, er et
aabent Spørgsmaal. Paa samme Tid synes det umuligt
at ophæve al Straf.

Her foreligger da en ny Verden af Opgaver til
Undersøgelse og Drøftelse i videnskabelig som i
kunstnerisk Form.

II

Æmnet er saa rigt, at det samtidigt behandles i alle
Literaturer.

Med Jupiter begynder man, som Romerne sagde, og det er
derfor billigt først at nævne Anatole France. Ingen
nulevende overtræffer ham i Pennens Brug. Hans
lille Fortælling Retssagen Crainqaebille, der i den
illustrerede Udgave koster fra 600 til 80 Francs, er
i disse Dage for første Gang blevet let tilgængelig
i Bogform (i Cahier de la Semaine’) til en Pris af én
Franc. Det er ikke fire Ark; men paa dette snevre Rum
er sammentrængt en Historie, fortalt med al France’s
Blidhed og Jævnhed, Bitterhed og Skarphed. Fra disse
Blade slaar en Aand Læseren i Møde, der er vore
Dages Samfund uendeligt overlegen. France dømmer
dette Samfund med samme Ringeagt som en Anarkist,
paa samme. Tid som han ynker det som Vismand. Og
saa er den lille Fortælling dog helt gennemtrængt
af Medlidenhed med Samfundets Ubeskyttede og
Forsvarsløse.

Handlingen er saa simpel, at den kan genfortælles i
faa Linjer. En brav gammel Mand, der driver Gadehandel
med Grøntsager, er standset med sin Kærre paa et
stærkt befærdet Sted i en Gade udenfor en Butik,
hvor han venter paa sin Betaling for solgte Purreløg,
da Betjenten opfordrer ham til at passere Gaden. Denne
hører ikke hans Mumlen: «Jeg venter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free