Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Digterisk Behandling af
Forbrydelse og Straf
Man vilde kunne følge Fortællingen med fuld Interesse,
var kun ikke Forholdet mellem Moder og Søn saa
modbydeligt og Mord handlingen saa oprørende, at
man ikke fornemmer nogensomhelst Medfølelse med
Forbryderne. Man forstaar dem, det er sandt; men
det er paa Tide, mod Kvindeordet: «At forstaa Alt
er at tilgive Alt» engang at sætte det Mandsord:
At forstaa Alt er: ikke at tilgive Noget; det vil
sige: Man kan begribe Aar-sagerne til en Gerning,
og den bliver lige væmmelig endda.
Emil Rasmussens Roman Skorpionen vil vække Opsigt og
fortjener at gøre det, oprindelig og tankeførende som
den er, et Arbejde, hvormed denne unge, flersidigt
begavede Forfatter slaar igennem. Denne Roman er
bedre komponeret end hans tidligere Fortællinger, af
hvilke den største, Anita, der røbede saa ualmindelig
Indsigt i italienske Forhold, som ingen anden Dansk
besidder, var en kunstnerisk ganske uigennemarbejdet
Pakke. Denne Bog udmærker sig desuden ved tydelig
Tegning af de forskellige Hovedskikkelser, og særligt
er Hovedpersonens meget sammensatte Karakter lykkedes
Forfatteren helt. Ja han har formaaet at lægge
et vist tiltalende Skær over denne Personlighed,
skønt den efterhaanden udvikler sig stedse mere i
Retning af Upaalidelighed og Løgn. Dette er gjort
med betydelig Kunst, og det er saa meget des mere
anerkendelsesværdigt, at Hovedpersonen lever for os,
som hans Livsførelse ikke fortælles for dens egen
Skyld, men alene som Anskueliggørelse af Forfatterens
oprørske Grundtanke, om hvilken Alt i Bogen drejer
sig. For denne Grundtankes Skyld burde den læses
og overvejes af Jurister. Grundtanken er den,
at det hele juridiske Straffesystem er værdiløst
og af det Onde. Selve Straffen er her fremstillet
som en Hovedaarsag til Forbrydelsen. Heltens hele
Livsbane, der udmunder i Mord og gør ham til et
Redskab for mordlystne Anarkister, bestemmes ved,
at han som halvvoksen Dreng, tilmed uretfærdigt,
er bleven straffet med Rotting. I de paa forskellig
Maade fremmeligere Personers Mund er lagt Anskuelser,
i hvilke Forfatterens Grundsyn spejler sig som Lyset
i en Stens slebne Flader. Her et Par Citater:
«Lov og Ret! Du milde Himmel, Lov og Uret skulde det
hedde. - Ligesom det for dig og mig er umuligt at
stjæle, saadan er det for Andre umuligt at lade være,
om de saa er aldrig saa rige. Det er som med Ravne;
det ligger til deres Natur. Derfor nytter det heller
ikke at prygle dem. - Selv Løver og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>