Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Theodor Bierfreund
229
Af dem er Dante som den største og som den, der
staar Forfatterens Hjerte nærmest, mest indgaaende
studeret, Petrarca er der ikke vist fuld Retfærdighed,
og Boccaccio er om end velvilligt, lidt ensidigt
behandlet.
Hvad der imidlertid bør fremhæves, er det friske
Pust af aandelig Interesse og Begejstring, der slaar
Læseren imøde fra denne Bog, den Indsigt, sproglig
som literaturhlstorisk, hvoraf den bæres, og som
stærkest gør sig gældende i Afhandlingerne om Dante
og Chancer. Skønt kun det sidste Hovedafsnit drejer
sig om engelsk Digtning, føler man ret vel, at det
engelske Sprogs Verden er den, hvor Forfatteren er
bedst hjemme.
Hans Grundbestræbelse har været den at gøre de Mænd
og Værker, han skildrer, ret levende for Læseren,
gøre dem saa samtidige med ham som muligt. Til den
Ende trænger han alt det tilbage i Baggrunden, der
hos Personlighederne og i Værkerne virker fremmed
og fjernt, alt det, som er blot Lærdom eller blot
Allegori; han gaar ud paa at gøre dem tilgængelige og;
morsomme. Ogsaa sin egen Lærdom trænger han tilbage
for at opnaa Almenfattelighed, han skriver ganske uden
Noter og Henvisninger, og bliver hans Arbejde derved
mindre brugeligt for Videnskabsmanden, saa er det til
Gengæld mere egnet til Paaskønnelse af den Læsekres,
der nok kan opbringe en Smule Videbegærlighed, men
hvis Nyfigenhed dog ikke er større, end at den let
bliver skræmt.
Forfatterens Sprog er simpelt og letflydende, om end
ikke uden Mangler. Sætningerne er i Reglen korte og
vel ensartet byggede; Tonen er desuden gennemgaaende
den samme, roligt forklarende med en Tilbøjelighed til
Sværmeri uden Flugt. Undertiden kaster Forfatteren sig
ind i vel lange Udskejelser, hvor et enkelt Sidespring
vilde gøre Fyldest.
En Mangel ved Stilen beror paa Hr. Bierfreunds
Tilbøjelighed til at ophobe Relativsætninger, der
altsaa ikke kommer til at gaa tilbage paa det Ord, de
følger. Han, skriver f. Eks. om Frederik II, den store
Kejser: «Han, der forargede Verden, ikke blot ved sine
frie Meninger, men ogsaa ved sit udsvævende Livy som
paa orientalsk Vis holdt et fuldstændigt Harem, for
hvem osv.» Eller han skriver: «For os Nutidsmennesker
synes det næsten ufatteligt, at Middelalderen, der
ingen trykte Bøger havde> der kun ejede Manuskripter,
som uhyre langsomt mangfoldiggjordes og hvoraf en
Snes Stykker udgjorde et anseligt Bibliotek, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
