Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Theodor Bierfreund
231
endog ved et flygtigt Samkvem med Petrarca,
betones straks fra først af for at vise, hvor let
Alt føjer sig for det smidige, vindende Talent,
medens Geniets Gang paa Jorden er den Tornevej,
Dante traadte. Men allerede dette at begynde med
Petrarcas overvældende Ry er en svag Uret imod
ham. Visselig havde han ikke naaet det saa hurtigt,
om han havde været en Mand af Dantes Rang, men han
vandt det trods Manges lidenskabelige Misundelse,
trods talrige Angreb, uden Anvendelse af smaa eller
lave Midler, og han havde ikke vundet det, om han
havde været det «forfinede Gennemsnitsmenneske*,
Hr. Bierfreund gør ham til. «Gennemsnitsmenneske»
staar der. Hvis Petrarca var et Gennemsnitsmenneske,,
hvad er da vi andre?
Størstedelen af Afhandlingen om Petrarca optages
af en Fremstilling af hans Kærlighedsdigtes Art
og en Paavisning af disse Digtes Svagheder, som er
nærgaaende og som bliver haard, fordi den ikke er
ledsaget af en ligesaa indtrængende Fremstilling
af deres Fortrin. Forfatteren anser det for muligt,
at her slet ikke ligger nogen virkelig Kærlighed til
Grund, og hævder i fuldt Alvor, som mange før ham,
at Laura kan have været et Fantasivæsen. Det er at
drive sin Tvivl for vidt.
I sit Virgilhaandskrift - der den Dag idag opbevares
paa det ambrosianske Bibliotek i Milano - skrev
Petrarca selv de bekendte Linjer: «Laura, der blev
berømt ved sine egne Dyder, viden om bekendt ved
mine Digte, viste sig for mine Øjne første Gang i
Clara-Kirken i Avignon den 6. April 1327». Vi véd,
at hun var gift. Petrarca selv siger, at «hint herlige
Legem blev svækket ved talrige Fødsler». Der er ingen
fornuftig Grund til at betvivle hendes Død 6. April
1348 i Avignon, og allermindst Grund til Tvivl om, at
hendes Død er gaaet Petrarca til Hjerte. Han skriver
(i det nævnte Haandskrift): «Jeg var paa Dødsdagen i
Verona og anede ikke min Skæbne. Sørgebudskabet blev
først bragt mig ved et Brev fra min Ven Sokrates,
der traf mig i Parma 19. Maj, osv.». Man kan da ikke
godt henstille som Forfatteren «Enten nu Laura er et
opdigtet Væsen eller ikke», og det er vel strengt
om Digtene over hende at sige: «Det ser ud, som om
han er bleven træt af at besynge en levende Laura,
og saa skriver en Digtcyklus om den døde Laura».
Petrarca har visselig følt langt inderligere og elsket
langt oprigtigere end Hr. Bierfreund vil tro. Denne
roser Digtenes Form, men han roser den med Kulde. Han
taler halvt nedsættende om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
