Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valdemar Rørdam
239
Hil høj prude Kvinder og højbaarne Mør I Dem, vi Mænd
fauner med Fryd, før vi dør.
For alle Folk lyser Ædlingens Navn som i skysorte
Nætter den bjergtændte Bavn.
Luk op Jeres Øjne se ud under Bryn, og se Sol og
Stjærner og mangt favrt Syn.
Helt Engelsk, som Vers af Swinburne, klinger dette:
Se, Høj raaber Muld til Hav, og Hav raaber Vand til
Høj, de raabte hver Sit i tusinde Aar, og Blæsten
med Ordet fløj.
Simplere, mere fortroligt, og dog ejendommeligt
klinger to Strofer som disse, der skildrer Bjovulvs
Syner, før han daaner:
Han saa den bjælkebaarne
sodsværtede Fyrstehal,
hvor mangen god Kvæld han hørte
den gotiske Harpes Gjald.
Han saa, som naar han fra Togt kom hjem,
solrøde Klipper vokse frem
over de vældige Vande
med skinnende, skumhvid Bræm.
Hvor gamle Graner suste,
skød han skogrende Tjur,
saa klang der Skrig og Vaaben
og skingrende Horn og Lur.
Men Alt gled bort, Sand i et Sold,
han blev saa mat, han blev saa kold;
da viste der sig et Aasyn
klart som set i et Skjold.
At Rørdam i det Hele og Store har holdt sig til
Gangen i det gamle Bjovulvs-Kvad, har hjulpet ham
over mange vanskelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
