Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Simon
Koch
SIMON KOCH
(1903)
En Særling med en let Sky af Ensomhed omkring
sig. Hans Udtryksmaade selvtilvirket, helt igennem
hjemmegjort. En Grubler over Liv og Død, Lykke
og Ulykke, Følelser og Drifter, Angst og Tvivl,
Tilværsglæde og Tomhed, som uden at være synderlig
dyb altid er ganske oprindelig, helt sig selv og
som giver alle sine almene Tanker rent digterisk
Udtryk. Endelig et Væsen, i hvilket der trods dets
Grubien over Lidenskaber er en Grundsum af stille
Flegma, noget Koldsindigt og Handlingsfjernt. -
Er denne literære Foreteelse ikke ejendommelig
dansk? Rimeligvis kunde den i denne Sammensætning
slet ikke forekomme udenfor Danmark.
Simon Koch har skrevet to Bøger med snurrige og
vildledende Titler Haabet og den Haabløse samt Ung
Krigsmand, af hvilke især den sidste Titel er slem og
ikke har det ringeste med Bogen at gøre. Dog Titlerne
er det ligegyldige.
Disse to Bøger er i Virkeligheden én Bog, der er
skaaret over, og vel at mærke en Bog, der ingenlunde
gør Indtryk af nu at være færdig, men som vil kunne
fortsættes længe endnu; thi den indeholder kun et Par
Livsafsnit, og det, der udvortes sker i den, er ikke
Hovedsagen. I det første Afsnit var der to mandlige
Hovedpersoner, ikke synderligt forskellige i deres
Støbning, der svarede til det lyse Livssyn og til det
mørke, og hvis erotiske Oplevelser vi delagtiggjordes
i. I det andet Afsnit er der kun én mandlig
Hovedperson, hvis lyse Sind efter hans egentlig
Elskedes Død er blevet mørkt, saa han synes i én
Person nu at sammensmelte Haabet og Haabløsheden. Og
paany drejer Bogen sig om Tiltrækningen mellem Mand og
Kvinde, Forelskelser og Skuffelser. Det første Afsnit
er noget rigere og mere broget end det andet, men i
det Væsenlige er der ingen Nedgang, thi Tænkemaaden
og Følemaaden har faaet et lige saa ejendommeligt
Udtryk i den anden Bog som i den første.
Hvori stikker Ejendommeligheden? vil man spørge. Der
er i begge Bøger samme Stilfærdighed, som virker
flegmatisk, samme lette Ironi, samme Selvsyn paa
Følelseslivet, som for Læserens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
