Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Simon Koch
245
*.
jne ligger opløst i dets Afskygninger. Der er i begge
den samme Evne til at tegne unge Kvindeskikkelser,
samme Skøn-hedshunger, samme Livsglæde og
Tungsind. Dog ejendomme-ligst er denne Forfatter ved
Arten af hans Fantasi, en Grublers Fantasi.
Som Grubler sysselsætter Simon Koch, trods sin
friske Sans for Landskaber, Lys og Luft, Himmel
og Jord, sig stadigt med Begreber, men som Digter
anskueliggør han uafbrudt disse Begreber, gør
dem til Mennesker eller Ting og lever sammen med
dem. Omtrent som i de middelalderlige Skuespil,
kaldet Moraliteter, Gerrighed, Hykleri, Lasten,
Dyden, Fristelsen osv. optraadte som Personer,
saaledes lever i Simon Kochs Indbildningskraft Liv,
Tvivl, Kærlighed, Medlidenhed, Angst, Ærbødighed,
Ligegyldighed, Fortvivlelse, Død i legemlige eller
dog sanselige Former.
Eksempler lod sig anføre i Hundredevis; her et Dusin
Stykker:
Tvivlen gør Livet usikkert som en Røver i den grønne
Skov. Tvivlen er som Huller i Skoene; man har Sko
paa, men Hullerne stiller En saa daarligt, som om
man ingen Sko havde paa. Tvivlen er det stedse grønne
Kundskabens Træ paa godt og ondt. I Begyndelsen var
Tvivlen, og Tvivlen var hos Gud.
Skæbnen er døv og blind, er rasende og kæmpestærk,
tumler som en Orkan med Livets Træ.
Tavsheden gemmes tyve Alen under Snakkens Jord. Den
spirer under Snakkens raadnende Blade. Som en trodsig
Dretig sidder den indelukket i det kolde Barnekammer,
fjernt fra Samtalens hyggelige Dagligstue. Skjult
af de mange smaa Sludderens Hoffrøkener kysser den
bondske Tavshed sin Prinsesse.
Angsten for de Ulykker, der kan ramme dig selv og
de andre, er den store sorte Tavle, hvorpaa Livet
optegner sine hastigt udslettede Smaabegivenheder.
Foragt er behagelig som Solskin i
Efteraaret. Sentimentalitet er Udslet. Ærbødigheden
kan være udsvævende. Den gennemført foragtende er
da uden Spor af Følsomhedens Udslet. Den dygtige
Foragter har ikke faaet sine Benpibers Marv ædt bort
af Ærbødighedens Udsvævelser.
Ulykken er Blæsevejr. For den Blæst er Mennesket
altid et slet bygget Hus; den trænger ind af tusinde
Sprækker; den mærkes i hver Krog.
Lykken har en Dør, og tidt banker vi forgæves paa
Døren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
