- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
264

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

264 Valdemar
Vedel

VALDEMAR VEDEL

I

(1894)

Der findes i den yngre Slægt efterhaanden en hel
lille Stab af fremragende Literaturkendere og
Kritikere. Den mest digterisk anlagte iblandt dem
er Niels Møller., hvis Vers og Noveller har fundet
berettiget Anerkendelse, en Sprogkunstner af høj
Rang,, der med sin grundige Indsigt paa én Gang i
oldgræsk og i engelsk Literatur udfylder en længe
ubesat Plads i vort aandelige Liv; alt for meget
i vor Kritik havde fra Heibergs Tid været ensidigt
romansk i sit Præg. Der er dernæst Vilhelm Andersen,
hvis Udgangspunkt er det fortræffelige: dansk
Filologi. I sine Danske Stadier gav han Eksemplet paa
en Literaturkritik af strengere filologisk Art, end
vi hidtil har kendt den, og nylig har han i sit store
glædelige Værk om Poul Møller leveret en Monografi
af en klassisk dansk Forfatter, der ikke kunde være
mere omhyggelig og grundig og som kunde tjene mangen
ung Literaturforsker som Forbillede.

Valdemar Vedel er blandt disse Mænd den,
som fuldstæn-digst har viet sig til Studiet
af Literaturens Historie og til moderne
Literaturkritik. Hans Kald driver ham ganske i denne
Retning. Han er ikke den modneste Aand iblandt dem,
men den, som har størst Ærgerrighed, størst Lethed
ved at skrive og størst Virkedrift; han har en ganske
ualmindelig Evne til at tilegne sig store Stofmasser
og gøre sig til Herre over dem. Saa ung han er, maa
han allerede kaldes lærd. Der er den Uro i Blodet paa
ham, som bevirker hurtig Omskiften og hurtig Fremgang;
han har adskillige forladte Standpunkter bag sig, og
han har i sit korte Forfatterliv allerede underlagt
sig tre ganske forskellige Æmnekrese: en dansk,
en italiensk og en svensk.

I sit ny Skrift har han været dristig nok til at
ville vække de Danskes Interesse for en Bogverden,
der trods alle skandinaviske Talemaader er dem
mere fremmed end Frankrigs, Tysklands og Englands,
nemlig den svenske. Han har skrevet en stor, meget
indgaaende, yderst livfuld Karakteristik af det hele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free