Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valdemar Vedel
265
svenske Aandsliv omtrent fra 1780-1840. Han har givet
Billeder af alle de ledende Personligheder i dette
Tidsrum og det gode, talende Billeder, der ikke er
blotte Portræter, men som alle er anbragte i deres
Luftlag; de ses bestemte ved Tidsalderen, i hvilken
de lever, og atter paavirkende den.
I høj Grad anerkendelsesværdigt er ogsaa det Forsøg,
her er gjort paa at føre disse Personligheder
og det svenske Aandsliv overhovedet tilbage til
den ved Naturforholdene og Næringsvejene formede
svenske Folkeaand, der er opfattet med Kærlighed
og Forstand. Man føler det ret vel i dette Skrift,
at Forfatteren har lige saa meget svensk som dansk
Blod i sine Aarer.
Dette, som ubetinget er et Fortrin, naar Talen er om
Forstaaelsen af den fremmede National-Ejendommelighed,
har her afstedkommet en desværre temmelig følelig
Mangel i hans Sprogbehandling. Han skriver flydende,
livligt, ofte farverigt, men altid ordrigt. Hans
Perioder flyver afsted over Stok og Sten uden
synderlig Snubien, væltende med sig i deres raske
Strøm Masser af fremmede Ord eller Vendinger (som
en konvenabel, terre å terre Leveklogskab) og af
Udtryk, der sættes i Gaaseøjne (som Avisudtrykket
«missliebig»). Han kan begaa de besynderligste
Vilkaarligheder indtil Forveksling af Ordenes Køn;
saaledes skrev han i Fjor, at en Mand havde «et
vist stridigt og satirisk Trods». Og dette Hang
til at gøre Vold paa Sproget har faaet alt for
megen Næring i denne Bog, hvor den stadige Syslen
med Svensk og den stadige Oversætten af Citater fra
Svensk har sløvet Dr. Vedels Sprogfølelse, der i sig
selv ikke er rigtig fin. Han skriver ^Bespar intet -
det lammer». «Frigjort fra de dyriske Behovet. «Maa de
gamle Spor af Frihed komme tilsyne!» for Maaite. Han
bruger stadigt Substantivet Enkelhed og Adjektivet
den enkle, jævnlig sætter han det svenske om for det
danske hvis, det svenske Sluhed for det danske Snuhed,
det svenske Hedendom for det danske Hedenskab, ja
et Sted i en Oversættelse det svenske overgiver for
det danske forlader. Gerne forsyner han Ordene med
et 5 for meget: grænsesløse, Aarspenge. Undertiden
har han underlige, tyskklingende Tillægsord som «den
svingfuldt højtidelige Begejstring^, tidt underlige
latinskklingende som inddrukket med (imbutus). Han er
med andre Ord ikke varsom med sit Sprog. Han kan for
at særtegne Rokokoens Stil bruge yderligt nymodens
Døgnord, han kalder den Tiden «hvor la blagues Tone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
