Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valdemar Vedel
267
af en Folketype (som J. L. Heiberg af Oldtidens
Græker), atter andre af et enkelt Aarhundrede (som
Troeis-Lund). Men der er én iblandt dem, som efter
at have forsøgt sig saavel i Enkeltskildring som i
Literaturhistorie har fundet sit Felt paa et Omraade,
som: ingen af de andre har tænkt paa at omspænde, det
fællesmenneskelige, det vil sige de almenmenneskelige
Træk, som under visse Vilkaar kommer for Dagen uden
Hensyn til Nationalitet eller Tidsalder, i Hundreder
af Miles og undertiden i A årtusinders Afstand.
Det er dette Fællesmenneskelige, som Valdemar Vedel
havde for Øje i sin Bog By og Borger og nu paany har
behandlet i sit Værk Helteliv. Julius Lange der, som
den Humanist han var, ligeledes samlede sine Tanker
om det Grundmenneskelige, vilde i sit store Arbejde
om Menneskeskikkelsen følge dennes Gengivelse og
Udfoldelse gennem Tiderne. Vedels Interesse er ikke
blot en anden, forsaavidt hans Studium ikke gaar
ud paa Billedkunst, men forsaavidt hans Bøger giver
Tværsnit, ikke Længdesammenhæng.
I Slutningen af By og Borger bemærkede han, at trods
Udviklingen er Menneskehedens Liv dog i væsenlige
Træk under samme Forhold en Gentagelse; Bylivet
har til alle Tider virket ens paa Mennesker og
deres Aandskraft. Han vilde da se naturhistorisk paa
Menneskehistorien: «Naturhistorikeren falder ikke paa
at følge Gnaverne fra Aar l til 1900, men studerer
i Stedet derfor, hvordan forskellige Naturforhold,
Omgivelser og Leveveje udformer forskellige Varieteter
af den samme Art: giver Egernet skarpe, krumme Kløer
til Træklatring, Bæveren Svømmefødder og Svømmehale,
Muldvarpen Gravepoter osv. Saaledes formes ogsaa
Menneskevarieteter af Livsforholdene.* En saadan
naturhistorisk Betragtning af Menneskeverdenen ligger
fremdeles til Grund for Bogen om Heltedigtningens
Fællestræk.
Hvad der i dette Værk først og fremmest virker
velgørende, det er den stærke Grundvold, paa hvilken
det er opført. Det hviler paa en Kundskabsmasse,
der aldrig giver efter. Alt hvad der paa nogen
Maade kan komme ind under Begrebet Heltedigtning i
de forskellige Literaturer har Vedel gennemforsket,
og hvad mere er, han har det saaledes inde, at han i
hvert givet Øjeblik husker den Enkelthed i Stoffet,
for hvilken han har Brug. Selv om hans Hukommelse er
ganske usædvanlig, maa han have gennemlæst den hele
Samling af uensartede Lite-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
